Ruth Toft er død

Lørdag d. 1. maj døde Ruth Toft, Aalborg, kun 62 år.
Sammen med Eigil Toft har Ruth været en kendt og respekteret person i Missionsforbundet, hvor de tjente sammen.
Ruth Toft bistod med sin nådegave til omsorg, rådgivning og forbøn Eigil, mens han var præst i Sønderjylland, Skovsgaard/Brovst, Århus og Aalborg. I de sidste år var det Bethaniakirken i Aalborg, som blev hjemmebasen, mens Eigil var evangelist og rejsesekretær i Kristelig Fagbevægelse.
I Missionsforbundets Forkyndelses og Ordinationsudvalg delte Ruth ud af sin erfaring og åndelige indsigt over for de yngre familier. Bisættelsen foregik fra Bethaniakirken torsdag d. 6. maj, hvortil Ruth selv havde valgt alle salmer samt teksten fra Salme 23.