– Jeg er Herren, din læge …

Hvad gør et sygt menneske ikke for igen at komme på benene.
Eller er der trods alt flere muligheder for at blive rask – også for kristne? Hvordan giver løftet „Jeg er Herren, din læge“ sig mon udslag i vores liv? Vores holdninger indsnævrer tit Guds mulighed for at dele sin arv ud til os. I det følgende anvises tolv veje til helbredelse. Over alt står det guddommelige løfte: „Jeg er HERREN, din læge“.

Sl. 139, 13 og 14
Gud har skabt os med et immunforsvar. Gennem sin skaberkraft beskytter han os mod en mængde sygdomme, som angriber os i form af bakterier og virus. Selv hvis det sker, at vi bliver angrebet, arbejder dette system for fuld kraft for at besejre sygdommen.
Gud være lovet!

3. Mos. 11; Ap. 10,15; 1. Kor. 6,12 og især Fil. 3,19!
Madforskrifterne fra de mosaiske love betyder beskyttelse og sundhed for vores krop. Hvis vi selv skulle finde ud af, hvilken mad der er bedst for os, ville vi skulle gennemgå mange sygdomme eller måske endda blive nødt til at dø af gift.
Gud har her givet os bud til at leve livet, som i tilfælde af letsindighed ikke ophæves af den frihed, der gives i Ny Testamente. I tilfælde af sygdom kan overholdelse af disse forskrifter gøre os raske, især hvis det at spise er blevet til en afgud.

1. Mos. 1,11-12
Bedstemors lægemidler har deres oprindelse i skabelsen af lægeplanter, skabt til vores sundhed.
Her har fjenden blandet sig ret kraftigt i form af misbrug på det okkulte område, men det bør ikke afholde os fra at bruge denne helbredende kraft, der er skabt af Gud. Vi bør takke Gud herfor og ikke lade os stoppe af det onde.

Sl. 68,19; 1. Pet. 4,10
Vi skal være taknemmelige for, at der er mennesker, som studerer i lang tid med det mål at kunne hjælpe mennesket på den ene eller anden måde.
Lægers tjeneste er et guddommeligt erhverv til troende og ikke troende! Her møder vi meget tit „overmenneskelige“ præstationer, som har deres motivation i det guddommelige kald.

Ordsp. 4,22; Sl. 107,20
Her kommer vi ind på det åndelige område. Gud sendte sit Ord og gjorde menneskene raske. Dette er en skabende handling til helbredelse af syge. Denne forventningstro har alt for trange kår hos Guds folk.
Jeg ville ønske, at vi udbredte denne tro på, at der kan ske helbredelse under ordets forkyndelse, uden at nogle lægger hånd på eller beder. Ganske enkelt kun, fordi vi er under hans ord. Guds ord bliver aktivt i dem, som begærer det (Sl. 107,20). Det gælder den, der forkynder det, såvel som den, der modtager det.
En medarbejder fra vores menighed havde en svulst på størrelse med et hønseæg under venstre skulder. Hun sad under gudstjenesten med den tro, at Guds forkyndte ord bringer helbredelse. Under forkyndelsen kom Guds kraft til hende. Straks tog hun sig til det syge sted og svulsten forsvandt fuldstændig under hendes hånd.
Vi vil ikke indskrænke Gud i hans metoder, for i summen af hans ord ligger sandheden, står der i Sl. 119,160.

1. Joh. 1,9; Sl. 32,2 og 3
I Esajas 53,4 og 5 sætter Bibelen to ting sammen, nemlig synd og sygdom. Disse to ting plager menneskene på jorden, og der findes næppe nogen, som går gennem livet uden sygdom.
Dette ord giver løfte om nåde gennem tilgivelse af skyld. Et menneske kan, men behøver dog ikke, blive syg gennem synd. I indledningen til vers 15 i 2. Mos. 26 finder vi denne hentydning. Hvis vi holder Guds forordninger, kan ingen sygdom ramme os. Men da intet menneske kan leve uden at synde, tilbyder Gud os tilgivelsens nåde.
I 1. Kor. 11 siger Paulus, at vi forsynder os ved forkert indtagelse af nadveren og derved bliver syge og svage. Vi foragter Jesu offer, hvis vi bærer vores skyld alene. Vi må bekende den og lade os tilgive af den, som selv uden skyld blev til vores synd. I det skjulte har synd før eller senere destruktive kræfter. Den frarøver os livskraft og skiller os fra Herren.
Men i 1. Joh. 1,9 står der: „Hvis vi bekender vore synder, så er Han trofast og retfærdig og renser os for al uretfærdighed.“
David siger dette tydeligt i Sl. 32, 1-3. „Da han ville fortie sine synder, vansmægtede hele hans krop.“ Han blev syg. Sygdom er i sådan et tilfælde uretfærdighedens værk, som vi renses for.
Gud ske tak og lov.

Mark. 11,24
Derudover har Jesus gennem sine lidelser opnået helbredelse for os. F.eks. råber Barthimæus hårdnakket op så længe, indtil Jesus hører ham og spørger: „Hvad vil du, jeg skal gøre for dig?“
Han svarer: „Jeg vil være seende!“ Han beder konsekvent om helbredelse og får den også.

Luk. 22,19 og 20
En uværdig indtagelse af nadveren gør syg (1. Kor. 11,30).
En ordentlig indtagelse af nadveren styrker fællesskabet med Jesus og troen på ham. Hans tilstedeværelse i vores liv har også helbredende kraft. Herren møder os i nadveren til hjælp, styrkelse og helbredelse.

Guds menigheds husapotek kunne man kalde de ældstes oliesalvelse. Den syge kan allerede kundgøre sin tro ved at tage den i brug. Her skal der ikke bruges noget ritual, her er det kun en trosbøn, som helbreder den syge, Jakobsbrev 5,14 og 15.
Ved syndsforladelsen (v. 16) gælder det først og fremmest om renselse af forholdet mellem de ældste og den, som har hidkaldt dem.

1. Kor. 12,9
I henhold til 1. Kor. 12,9 eksisterer der nådegaver til at helbrede, men ingen har imidlertid helbredelsens nådegave.
Gud uddeler gennem sin ånd disse nådegaver til de pågældende helbredelser, spontant og altid på ny. Derved behøver den, der modtager helbredelse, ikke være troende.
Denne nådegave virker meget stærk i forbindelse med evangelisation, for Gud ønsker ganske praktisk at overbevise mennesker på denne måde. Desværre kommer ikke alle helbredte til tro.

Mark. 16,17 og 18
I Mark 16, 18 læser vi om andres trosbøn, nemlig at disse svage lægger hænderne på, og det bliver bedre med dem.
Da jeg var 18 år, var jeg på et tidspunkt så syg, at jeg var døden nær. Da bad min mor Herren om at opretholde og helbrede mig. En time senere spiste jeg aftensmad sammen med hende. Denne trosbøn er en af vore vigtigste missionsopgaver. Med sådanne vidnesbyrd kan vi forkynde evangeliet.

1. Kor. 12,10
Helbredelse sker gennem mirakuløse kræfter, svededuge, skygger osv. I Ap.G. 5,15 og 19,12 beskrives, hvorledes Peters skygge og Paulus’ svededug helbredte syge. Jesus selv lavede en grød for at helbrede en blind.
Jeg blev engang opsøgt af en sygeplejerske, som passede et døende, leukæmiramt barn. Han bad mig skrive en helbredende bøn på min skrivemaskine og tog den med tilbage til barnet. Her læste han den op, og – barnet blev rask. Også på denne måde udgår Guds helbredende kraft.

Af alle Herrens former for helbredelse har troen den største forjættelse (Mark. 9,23). I Lukas 5,17 står der: Jesus underviste, og Herrens kraft til at helbrede var til stede. Paulus gjorde det samme, han underviste, og Herrens helbredende kraft bredte sig ud. Vi kan ved bestandigt at studere Ordet gå en indre vej for at fatte dette budskab i tro.
Jeg kender en mor, som for år tilbage kom til tro med sin dengang fire år gamle søn. Han havde et tilklistret øje og var næsten blind. Efter at han havde hørt historien om helbredelsen af den blinde i Bibelen, forlangte han, at moderen skulle tage ham med hen til mig, for at jeg kunne bede om hans helbredelse. Det gjorde jeg, men uden noget synligt resultat.
Efter tre måneder kom moderen hen til mig og sagde bekymret, at hendes søn hver dag takkede Gud for helbredelse, men at ingenting dog syntes at ville ske. Jeg opmuntrede hende med Guds ord.
I henhold til Rom. 10,10 og Mark. 11,24 skal det nok gå for os, hvis vi tror med hjertet og bekender med munden. Efter tre et halvt år behøvede drengen ikke bruge briller mere. Hans øjne er stadig den dag i dag sunde og raske.
Den mildeste form for helbredelse er, når sygdommen ikke bliver værre. For gennem din bøn har Gud afbrudt sygdomsforløbet. Hvis det bliver lidt bedre, så bliv ved med at bede, indtil helbredelse er fuldstændig.
Jeg kan altså bede om helbredelse skridt for skridt, indtil jeg er fuldstændig rask, for Herren vil være min læge.
Jeg vil hellere gang på gang ydmyge mig på grund af min utilstrækkelige tro end miste disse guddommelige løfter af syne.