Guds nærvær forvandler

Ugens prædiken er med Leif Johanson, der er landsleder i den fælleskirkelige ungdomsbevægelse Youth for Christ, YFC
Hvad taler mest til dig i lignelsen om den fortabte søn?
Jeg synes, denne lignelse siger noget centralt om det fantastiske at være på afstand af Guds kærlighed og så komme ind i den.
Det var også sådan, jeg selv mødte Gud – et møde hvor jeg som den fortabte søn mødte hans kærlighed og forvandlende nærvær.

Var du selv som den fortabte søn?
Da jeg mødte Gud, vidste jeg ikke, hvad der var op og ned på en bibel.
Jeg levede i en New Age verden, hvor det drejede sig om mentaludvikling, kosmos, meditation osv. Men det alt sammen førte kun til en indre ufred og uro, samt en masse ubehagelige åndelige oplevelser. Til sidst troede jeg, at jeg selv var guddommelig. Jeg blev ekstremt selvoptaget.

Hvordan fandt du så Gud?
Jeg fik bogen En gurus død af min bror og svigerinde. Den handler om en guru, der kommer til tro på Jesus. På en eller anden måde kunne jeg se, at det var den samme vej for mig.
Så d. 27/7-87 bad jeg Gud om at komme ind i mit liv, og med et samme følte jeg, at en stor tung dyne af ugudelighed blev løftet af mig. Væk var min unaturlige og sygelige interesse for det overnaturlige og okkulte. Jeg fik fred med det samme.
Jeg vidste nærmest ingen ting om kristendommen. Jeg kaldte bare på Jesus og så var han der.

Har du oplevet Gud som far?
Ja, i høj grad. Der har altid været en dyb længsel i mig efter noget guddomeligt, uden at jeg vidste, hvad det var. Hos Gud mødte jeg den uendelige kærlighed.
Da jeg mødte Gud, havde jeg den samme følelse af uværdighed som den fortabte søn, men jeg har en klar oplevelse af at det, Gud tilgiver, det er væk.

Er dine egne erfaringer, noget du kan bruge i dit arbejde i YFC?Ja. For mig er det vigtigt, at de unge først og fremmest møder Guds kærlighed.
Det første møde med Gud skal ikke være en præsentation af de fem åndelige love eller andre krav. De unge skal møde hans kærlighed først – så skal Guds Ånd nok lede dem ind i en proces, hvor de får erkendelse af synd, hvem Gud er osv. Det er en proces.
Det er som med Jesus, der siger til Peter: „Følg mig“. Først lang tid efter når Peter frem til erkendelsen af, at Jesus er Guds søn.

Hvad gør I rent praktisk for at opnå dette?
For mig er det vigtigt, at alt, hvad vi foretager os, er kultur- og aldersrelevant. Vi skal møde de unge med: Gud er på din side og vil dig noget godt – på en måde de forstår.
Vi oplever mere end nogensinde, at de unge er åbne for Gud. Det vanskelige er det med efterfølgelse, at troen får en konkret betydning for dem i hverdagen. Men jeg tror, at hvis Guds Ånd rører ved mennesker, så vil Gud også forme dem mod hans ideal.
I YFC er vi rigtig gode til at levere evangelisation. Bagefter skal de unge så ind i en lokal sammenhæng. Vores koncept RockSolid, der er et klubprogram for 10-14 årige, drives også altid af en lokal kirke.

Møder du i dit arbejde folk, der har det som den ældste søn?
Vi, der har „passet gården“ længe, kan let ende i en tilstand, hvor vi kommer til at dømme folk efter deres adfærd, påklædning, holdninger osv., hvis de ikke lige passer os.
Generelt oplever jeg dog i dag en større imødekommenhed over for de unge. Mange kirker vil noget med de unge og er villige til at sætte penge af til det.
Nogen gange glemmer vi den der „halleluja-tilstand“, man har som ny kristen. Vi glemmer, at vi har fri adgang til Guds herlighed, at livet er spændende og at Gud vil os noget.