Munden er skæv
Brev:
Kære Orla Lindskov
Jeg skriver i håbet om helbredelse gennem bøn.
Jeg blev udsat for et voldsomt psykisk pres, hvilket resulterede i, at min mund trak til den ene side (skævmundet) sideløbende med, at jeg har ondt i maven.
Jeg har vedlagt en frankeret kuvert, da jeg gerne vil have tilsendt en salvedug.
På forhånd mange tak for de gode ting, du gør for mennesker.
C.L.
Odense
Svar:
Kære C.L.
Jeg har sendt dig den ønskede salvedug, og jeg har bedt for dig.
Du nævner ikke, hvad det voldsomme psykiske pres bestod i. Det er da heller ikke så afgørende. Men jeg føler her anledning til at nævne, at vi mennesker skal undgå stress og pres, så vidt det overhovedet er muligt. Det skriver jeg, fordi jeg efterhånden har fået breve fra mange, som har fået deres fysiske og psykiske helbred ødelagt efter at have været udsat for stress og pres gennem længere tid.