Ny gospelkirke i København
Gospelkor over hele landet har i flere år oplevet, at også kirkefremmede har lyst til at være med. I København er man gået et skridt videre og har lavet en gospelkirke.
Der er den kendte gospelleder Hans Christian Jochimsen og pastor Jørgen Mortensen fra Københavns Frikirke, der har taget initiativet til den nye kirke, som holdt sin første gospelgudstjeneste i maj.
Baggrunden er gospelkoret Copenhagen Gospel Voices, hvor Hans Christian Jochimsen hver torsdag samler næsten 300 korsangere til øvelse i Apostolsk Kirke på Filippavej i København.
Det er så mange, at sangerne ikke kan være i kirken på én gang, men har delt sig i to hold.
Tidligere på året spurgte Jochimsen og Jørgensen, hvor mange af sangerne, der havde lyst til at deltage i en gospelgudstjeneste. 196 svarede, og de 155 svarede, at det ville de gerne.
Til den første gudstjeneste kom 120, hvoraf de fleste ikke er vant til at gå til gudstjeneste, skriver Jørgen Mortensen i Evangeliebladet.
– ole