Historie fra det virkelige liv:
Farvel jantelov

Jeg har altid troet, at selvom Janteloven var lidt skadelig, så var den stadig lidt gavnlig. Begge dele er forkertJanteloven er meget skadelig, og det gavner aldrig nogen at få deres selvtillid, ideer og selvbillede brudt ned. Da jeg første gang mødte hende, der senere blev min kone, skete det i omgivelser, hvor Janteloven var på udebane og derfor meget svækket. Udover følelsen af at være smaskforelsket og endelig have mødt sin bedre halvdel så var fraværet af Janteloven både befriende og opmuntrende. Pludselig blev jeg troet på og beundret for det, jeg kunne, og det, jeg stræbte efter. Det gav mig det rygstød, jeg altid savnede. Ikke noget med: ”Det lyder meget godt, men hvad tror du, andre siger?” eller blot stilheden, hvor der skulle have været bekræftelse. I stedet lød det: ”Det lyder som en god ide, jeg tror du med dine evner kan lykkes; hvordan har du tænkt dig at gøre det?”

Efter brylluppet, hvor vi kom tilbage til Danmark og begyndte vores liv sammen, har jeg til stadighed oplevet, hvordan det har en positiv indflydelse på mig at leve sammen med en, der ikke selv er bundet af Janteloven, og som vedvarende hjælper mig med at løse mig fra den, når jeg selv ubevidst træder under den igen.
Det har to andre følger: Jeg kan ikke længere prøve at holde andre nede ved at forsøge at gøre Janteloven gældende ved f.eks. at lade være med at rose en, når han virkelig fortjener ros, selvom den andens flotte resultat vil få mig til at se mindre klog eller smart ud. Når vi undlader at give andre ros og ære, er det ofte, fordi vi frygter, at de vil komme til at se ud af mere end os. Hvis vi undlader at rose nogen og tilmed dæmper dem, der ”fører sig frem”, (mens de i virkeligheden kun udfolder deres evner), ser det nemlig ud, som om vi alle er lige gode. Men sandheden er, at alle bliver lige dårlige.

Hvis vi tør tro på, at vi er gode nok, og udfolder vores evner, som Gud har skabt os med, kan vi sagtens holde til, at andre udfolder sig og er gode til det. Det har endda den positive effekt, at man selv bliver opmuntret, når man er sammen med nogen, som udfolder de gaver, Gud har givet. (Lad mig lige indskyde, at når jeg taler om, at vi som personer er gode nok, tænker jeg på de menneskelige evner, vi er skabt med i Guds billede til at udfolde til Hans ære. Jeg tænker her ikke på frelsen, som vi aldrig selv er eller bliver gode nok til, men kun kan få ved at tro på Jesus.) Men det er vigtigt at få fat i, at vi er Gud skyldige i at udfolde de talenter, vi er blevet givet, og heller ikke forsøge at holde andre nede i deres udfoldelse.
Når vi undlader at give andre ros og ære, er det ofte, fordi vi frygter, at de vil komme til at se ud af mere end os.
Den anden følge er, at jeg oplever mennesker omkring mig blomstre op og blive mere fri af Janteloven, når jeg tør være det, og de kan se, at det at være fri af Janteloven ikke er lig med, at man praler og er umådeholdent selvisk og hensynsløs overfor andre, men at man anerkender egne og andres evner og giver dem ret og plads til udfoldelse, så længe de er i overensstemmelse med Guds bud.

I hverdagen tror jeg ikke, at vi hjemme hos os er så forskellige fra andre ægtepar med et lille barn på 9 mdr. med de ting, der hører til den alder. Vi udretter måske ikke fantastisk meget mere end andre og har nok ikke færre dagligdags problemer end andre, men vi er fri fra tanken om, hvad andre mon tænker. Den tanke, der skaber den skam, som tærer mange gode ideer og evner væk, og som er det, Janteloven lever af. Den skam, som ingen mennesker bør leve under.

Hvordan kan vi skrotte Janteloven? Håndboldtræner Anja Andersen har en meget tydelig holdning til Janteloven. Jeg er ikke enig med Anja Andersen i hendes livsstil, opførsel eller ordvalg omkring Janteloven, men jeg er enig med hende i, at Janteloven skal afskaffes, og Danmark vil være langt bedre tjent med, at Janteloven ikke var her.
Jeg tror, at hvis vi til at begynde med prøver at se, hvornår Janteloven gør sig gældende i hverdagen, har vi fået en god start. Hvis vi så samtidig mindst en gang om ugen siger: ”Jeg vil oprigtigt rose en anden for hans/hendes evner, ideer og væsen” og en gang om ugen siger: ”Jeg vil se bort fra, hvad andre tænker eller tror om mig i denne situation” og stille og roligt øge det til en gang om dagen, kan vi til sidst skrotte Janteloven.