Elever skal lave avis om tro
Emnet er tro, når eleverne i folkeskolens ældste klasser sidst i oktober kaster sig over årets aviskonkurrence.Det er Danske Dagblades Forening, der står bag aviskonkurrencen, som i flere år har haft stor tilslutning af skoleklasser. I løbet af en uge skal eleverne researche, interviewe, skrive, fotografere og layoute. Den færdige avis deltager i konkurrencen om at blive årets bedste avis.
Hvert år fastlægger arrangørerne et gennemgående tema for aviserne, og i år er det altså tro. Ikke udelukkende religiøs tro, men også f.eks. troen på forældre og kammerater, hedder det i beskrivelsen.
I nogle egne af landet er der tradition for, at de lokale dagblade bringer nogle af elevernes artikler efter konkurrencen.
– ole