Faste giver gennembrud

Præst i Pinsekirken i Frederikshavn, Jens Haslund-Thomsen, som her ses sammen med sin kone Elin, udlægger søndagens tekst
– Hvad kan vi lære af Jesus i første del af denne tekst?
– Jesus er ikke afhængig af sine omgivelser. Hans image eller personlighed var ikke præget af dem, han var sammen med, men han havde en kraft fra Himlen, som gjorde, at han var løst fra menneskefrygt og fra, hvad folk tænkte om ham.
– Han var synderes ven, fordi han havde noget at give til dem. Han var sammen med de syge uden at være bange for, at det svækkede ham selv, eller at han blev smittet. Han havde tværtimod lægedom og kraft til at helbrede de syge. Vi mennesker tænker ofte på PR og på vores image, men Jesus havde Himlens kraft med sig – derfor turde han gå til disse mennesker.

– Hvad mener Jesus med sine eksempler om tøjlapper og vinsække?
– Jeg tror, det handler om at kunne rumme noget og at kunne arbejde sammen med noget. Det handler ikke så meget om nyt og gammelt, som det handler om fornyelse. De nye vinsække var ikke splinternye, men det var nyrenoverede vinsække, som var blevet blødgjorte, og derfor kunne de rumme det nye. Farisæerne var religiøse og stive som gamle vinsække, der ikke var blevet blødgjorte. Derfor kunne de ikke rumme den nye åbenbaring, som Jesus kom med. Det stive og religiøse vil altid være i konflikt med det nye, og de to ting vil ødelægge hinanden.
– For os som kristne er det vigtigt, at vi kan rumme det nye. Hvis ikke Helligånden kan flytte på vores meninger, så er vi stivnede og kan ikke rumme fornyelsen. Vi må selv være fornyede for at kunne rumme fornyelsen. Hvis vi er stivnede, vil vi sprænges, når det nye kommer.
– Teksten handler ikke om en generationskløft, hvor de gamle kasseres. Den handler om at være fornyet, og det kan du sagtens være, selv om du er 93 år.

– Hvilken rolle kan faste spille for en nutidig kristen?
– Jeg tror, faste er utrolig vigtig for alle kristne, men det er vigtigt at forstå, hvad faste er. På Jesu tid handlede det om at faste fra mad, men dengang brugte man meget tid på at tilberede maden. Madlavning var en stor tidssluger – det var en større omgang end lige at smide en pizza i ovnen. Så faste handler om at lukke en tidssluger for i stedet at bruge tid med Gud, så man kommer ind i et dybere forhold til ham. Det legemlige aspekt af faste – at kroppen har godt af at tabe sig lidt – har kun mindre betydning. Man kan derfor faste fra mange ting – tidsslugere som tv og computer f.eks.
– Faste skal opgraderes til at være mere end at undvære mad.

– Men har det at undlade at spise mad ikke en åndelig betydning. Giver det ikke en større kraft?
– Absolut. Det, at du ikke bruger tid på at spise, men i stedet går i dybden med Gud, betyder, at Gud får mulighed for at berøre dig. Guds berøring er det, som gør en forskel. Der sker noget inden i os, når vi faster. Vi oplever en kraft, som er udover det normale. Jesus siger også til disciplene, da de ikke kan uddrive en ond ånd: „Den slags uddrives kun ved bøn og faste…“. Faste fører os ned i de dybere ting og giver et mere intenst fællesskab med Gud.

– Hvad betyder faste for dig personligt?
– Ja, det kommer jo ofte i konflikt med min kalender, så faste er ikke noget, som jeg uden videre kan beslutte mig for. Jeg deltager i mange ting, hvor jeg for fællesskabets skyld har brug for at sidde og spise med andre – f.eks. Alpha-kurser og seminarer. Derfor skal jeg planlægge og sætte tid af til faste, og de gange, jeg har gjort det, har det haft en utrolig betydning. Jeg oplever, at jeg kommer igennem til bønnesvar. Jeg får bedt tingene igennem. Ofte spørger vi, hvorfor nogle ting ikke sker, og vi behøver ikke tænke særlig længe, for vi ved det godt: Det er, fordi vi ikke har bedt igennem. Den nuværende generation taler ikke ret meget om at bede igennem, men det betyder meget, at vi får bedt igennem. Det forsøger vi også på vores bønnemøder her i Frederikshavn. Vi beder ikke for 117 forskellige ting, men vi beder målrettet, til vi har fået bedt igennem. Fasten er en hjælp til at få bedt igennem.