Læs for livet

Bøger er en glimrende mulighed for fornyelse af sindetAldrig har der været så mange gode bøger med åndelig undervisning, som nu. Alligevel nøjes alt for mange med åndelig sultemad fra medierne.Vi bruger hver dag i timevis foran skærmen. Enten tv- eller computer-skærmen. Og det meste af det, vi ser på, opbygger os bestemt ikke. Tværtimod.
Alligevel kan vi ikke forstå, at vort åndelige liv udtørrer. At Gud ikke taler til os… Hvor dum kan man være?
Når det handler om vores krop, så skal vi nok sørge for, at vi får både god og nærende kost. For hvis ikke kroppen får det, den skal bruge, kan den jo ikke fungere. Og for børn er det helt afgørende, at de har noget at vokse på.
Sjældent tænker vi over, at vores åndelige liv fungerer på nøjagtig samme måde.
Tænk engang efter, hvad du har mættet din sjæl med i denne uge. Er det bare tomme kalorier – eller er det ligefrem rådden mad?
Du bliver det, du spiser, siger man. Hvis det også gælder for vort åndelige liv, så ser det måske ikke godt ud…
Netop i vores åndeligt forurenede tid er det afgørende for os, at vi prioriterer god, positiv åndelig påvirkning.
I dag kan du få god undervisning på både cd, kassette, video, dvd – og live. Ja, der findes også kristent tv.
I dette nummer slår vi et slag for bøger.
Du skal have en god bog på dit natbord eller i stuen. Hvis der ellers er fred for tv’et til at læse. Ellers må du finde et sted, hvor du kan læse i fred – nogle har en bog liggende på toilettet, en anden i soveværelset, en tredje i stuen.
For bøger kan give os en masse positivt input, og her kan du vælge lige det, du har brug for. Om familieliv, om stress, om at vokse i troen, om nådegaver, om fornyelse af sindet, om at bede, eller romaner med åndeligt indhold, osv.
Gud ske lov for bøgerne! De kan være til enorm velsignelse. Så brug dem dog!