Helt til søs
Ved firetiden om morgenen kom Jesus ud til dem, vandrende hen over vandet.
Så råbte Peter: Hvis det virkelig er dig, Herre, så sig til mig, at jeg skal komme ud til dig på vandet. Kom! sagde Jesus.
Peter steg ud over bådens ræling og gik på vandet hen mod Jesus. Men da han så stormens rasen omkring sig, gik der panik i ham, og han begyndte at synke. Frels mig, Herre! råbte han.
Øjeblikkelig rakte Jesus sin hånd ud og trak ham op. Din tro er lille, sagde Jesus. Hvorfor tvivlede du?
Da de var kommet tilbage i båden, lagde vinden sig. Alle i båden faldt på knæ for Jesus. Du er sandelig Guds søn! sagde de.
(Matt. 14,25;28-33)
Hvordan kan du tro på Gud, når det hele kan risikere at blive sprængt i stumper og stykker i morgen eller i overmorgen? Det var et spørgsmål, der stille henkastet blev stillet mig af en 15-årig, og jeg tror det genspejler den frygt og den usikkerhed, som millioner af børn, der har trusselen om en atomkrig hængende over hovedet, vokser op med.
Øjensynligt er der intet i Bibelen, der henviser direkte til atomkrige, missilbaser, enkeltsidet nedrustning, og andre mere eller mindre uforståelige udtryk, der også er blevet en del af vores hverdag. Men som med så mange andre spørgsmål er der også her helt klar undervisning om det principielle. I dette tilfælde lyder nøglespørgsmålet: Hvem har magten?
Jeg kan godt sige dig, at hvis jeg troede, vores evige skæbne var i hænderne på denne verdens ledere og politikere, så ville jeg pakke sammen nu og udvandre til den fjernest liggende øde ø. Jeg har ikke nogen stor tillid til de såkaldte supermagter. Men min tillid behøver ikke være til mennesker som dig og mig, som har et svagt punkt og højst sandsynligt vil blive grebet af panik ved det første tegn på angrebslyst. Uanset hvad vi er blevet forledt til at tro, så er det ikke den magt, der i sidste ende står for det hele. Gud er større end de fyre, der trykker på knapperne, og Han har på ingen måde overgivet sin verden til galningerne. Gud styrer stadig, og Han elsker, hvad Han har skabt.
Kan du forestille dig, hvilken befrielse det må have været for Peter, da han opdagede, at Jesus havde magten, selv over bølgerne og naturlovene? Pludselig var der ikke nogen grund til at være bange, for Jesus kendte problemet, og Han kunne klare det. Peter var på den sikre side.
Jeg ved ikke præcis, hvordan verden vil ende, og heller ikke, om der en dag vil komme en atomkrig. Men da jeg ved, at der er en Gud, er jeg hverken bange eller nedtrykt ved tanken. Dermed være ikke sagt, at jeg ikke er foruroliget, og jeg har respekt for de mange kristne, som føler, det er rigtigt at deltage i protestmarcher mod oprustningen.
Men Jesus sagde: I skal ikke være bange og ligesom Peter, der fik mere end sine sokker gjort våde, har jeg grund til at tro Ham!
Cliff Richard (1940- ) blev født i Indien, hvor han boede til han var otte år. Da familien flyttede tilbage til England, begyndte Harry Webb, Cliff Richards oprindelige navn, at synge i diverse grupper.
I 1958 sagde Harry Webb sit job i en radio- og tv-forretning op og blev professionel kunstner under navnet Cliff Richard. Siden da har Cliff været en af de største stjerner inden for popmusikken.
I 1966 blev Cliff en kristen, og han har på en særlig måde formået at forene en stærk tro med et liv som superstjerne.
Artiklen her er fra bogen JESUS dig og mig udgivet af Forlaget Scandinavia i 1988.