Jeg voksede op under meget svære forhold

Kære nedbøjede!
Tak for dit brev. Det lyder, som om du i din opvækst har været udsat for stadig kritik og afvisning. Og som du selv skriver, så har det haft konsekvenser for din måde både at se på dig selv på og på at forholde dig til dine omgivelser. Dit brev bærer præg af, at du gennem årene har vundet en indsigt i dig selv og din historie, men den har ikke hjulpet dig til at kunne komme ind i gode relationer, og at dit barndoms mønster bliver ved med at gentage sig for dig.

Noget af det, jeg hæfter mig ved i det du skriver, er din oplevelse af at være forkert. Når vi mennesker til stadighed bliver kritiseret eller på anden måde afvist af en eller flere, som vi holder af, så tærer det på selvfølelsen, sådan som du så udmærket beskriver det. Et barn vil være tilbøjelig til at se på sig selv som en fejltagelse (’Der må være noget galt med mig’) og en følelse af skam kan blive en dominerende indre atmosfære. Sådan lyder det til, det er for dig. Til det føjer sig så oplevelsen af at være defekt og udstødt. Det lyder ret brutalt sådan at se det på tryk, synes jeg, men efter det, du skriver, så er det langt på vej din daglige virkelighed og livsatmosfære, en slags falsk identitet af mindreværd.

Din længsel efter at være attraktiv og ønsket og blive taget imod hos andre beskriver du så smukt i fortællingen om rosen. Og det gør det også meget tydeligt for mig, hvor ensom du føler dig. Det må være hårdt for dig ikke at kunne få lov til at forklare dig selv og din usikkerhed og ’mærkelige reaktioner’, som du skriver, og at blive mistænkt for at ville bryde ind i andres ægteskab, og hvad du nu ellers kan komme under anklage for. Din længsel efter at blive forstået og set for den, du er, er lige så naturlig, som hvis du var tørstig og søgte efter vand til at slukke din tørst med.

Det nære og frugtbare forhold til Gud, som du skriver om, synes jeg bliver en mægtig og dejlig ressource. Det kan, som du anfører, ikke gå i stedet for relation til dig selv og dine omgivelser, men det kan inspirere til at gå videre, kunne jeg forestille mig. Du skriver meget ærligt, om end i overskriftsform, om dig selv. Den ærlighed værdsætter jeg, og jeg vil i samme ånd sige, at du lyder til at kunne have brug for en slags social rehabilitering. At du ikke uden særlig hjælp evner at få et almindeligt socialt tilfredsstillende liv. Du blev bremset på din vej til livet i stedet for at blive sendt af sted i det. Jeg vil foreslå, at du skaffer dig den hjælp. Her er nogle nøglekriterier sådan lige fra hoften:

-Du skal søge ind i en gruppe eller en formuleret sammenhæng, hvor der er et godt og modent lederskab, som tager hånd om gruppen og dens proces og medlemmernes interaktion med hinanden.
– Gruppens formål skal være, at dens medlemmer giver hinanden et vækstmiljø, som er præget af det, du afsluttende skriver: godhed, kærlighed, forståelse og almindelig medmenneskelighed.
– Der skal være plads og tid i massevis til, at alle kan få fortalt deres historie og respektfuldt, i sandhed og kærlighed, kan give respons til hinanden.

Jeg taler altså her om en slags erstatningsfamilie, som kan supplere og korrigere de erfaringer, du gjorde dig som barn i din opvækstfamilie. Personligt har jeg haft meget stor glæde og nytte af sådanne grupper, både i forhold til mig selv og også i mit virke som familierådgiver. Jeg gør en del ud af at samle de personer, jeg har i rådgivning og på anden måde er i kontakt med, i grupper. Efterhånden som grupperne modnes, bliver behovet for en tydelig leder mindre og mindre, og de mere erfarne i gruppen bliver modeller og kulturbærere. Så hvis du vil søge professionel hjælp, synes jeg du skal efterspore én, som også former grupper som en del af sit virke.
Jeg indsætter lige en klumme hvor Irvin Yalom nævner positive faktorer i gruppearbejde.
I Teleios (www.teleios.dk) bruger vi en del tid på at træne mennesker til at være gode lyttere, og nogle af disse stiller sig efter behov og mulighed til rådighed som lyttere for mennesker som dig, der har brug for at komme i proces med dit liv og ikke hele tiden blive stødt ud af social kontakt. Hvis du sender mig dit navn og adresse vil jeg prøve at finde en person i dit område, hvor I kan lave en aftale om feks. at mødes 8 gange og hvor du kan få lov til at snakke og måske blive hjulpet videre ind i en gruppe, hvor du kan komme i en forhåbentlig frugtbar proces med nogle andre.
Jeg håber, du vil tage dig af dig selv og skaffe dig nogle voksne omkring dig, som kan blive hos dig og rumme dig, mens du prøver at bryde dit adfærdsmønster fra din opvækstfamilie. For det kan du ikke gøre alene. Jeg er ikke gået ind på spørgsmålet om at få din egen familie, men jeg vil støtte dig i, at det vil være uklogt at etablere den, før du er mere hel og mere tilpas med dig selv.