Guds undere ligger over vores fatteevne

En læser spørger, om hendes datter kan opstå fra de døde, når hun er blevet kremeret…
Kære Spørgende
Du vil gerne høre noget om, hvad der sker, når Jesus kommer igen, og din datter skal opstå fra de døde.
Du spørger på baggrund af, at din datter er blevet kremeret, hvilket er et fremmedord for ligbrænding.
Lad os se på, hvad Bibelen fortæller os om opstandelsen:
Bibelen fortæller os klart, at de dødes opstandelse er en virkelighed. Det læser vi først og fremmest i 1. Korintherbrev kapitel 15.
Denne kendsgerning åbner så for 2 spørgsmål:
Hvor er „de døde“ mellem død og opstandelse? – og – Hvordan er opstandelseslegemet?
„Døden og dødsriget gav sine døde tilbage – „ står der i Johannes Åbenbaring kap. 20, vers 13. Altså er der et dødsrige.
Hvordan dette dødsrige er, står ikke helt tydeligt beskrevet.
Men det er sikkert, at samtlige døde lever ikke en ens tilværelse i dødsriget, – nej, de troende er „gemt hos Gud“.
For de troende er det jo forholdet til verden, som afbrydes ved døden, og ikke forholdet til Gud; hvorimod de, der ikke troede på Jesus og Gud, og som allerede i livet på Jorden har afbrudt forbindelsen, de vil så opleve at mangle denne forbindelse i dødsriget.
Men uanset hvordan man opfatter, hvad Bibelen siger om Dødsriget, eller „mellemtilstanden“, som det også kaldes, så er det i hvert fald sikkert, at personlighedens liv ikke afbrydes mellem død og opstandelse. Tænk her blot på Jesu lignelse om den rige mand og den fattige Lazarus.

Vi får et nyt legeme

Døden er følgelig en personlighedens afklædning af det kødelige, materielle legeme, ikke en suspendering af vores personlige tilværelse.
Opstandelsen består i, at vi iklædes et nyt legeme, som vi kunne kalde et Jesu-legeme. Det kan vi læse om i Filipperbrevet kapitel 3, versene 20 og 21:
– Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.

Nu til dit spørgsmål om, hvad der skal ske med din datter på opstandelsens dag, eftersom hun er blevet kremeret.
Du tænker vel sagtens på, om det er et problem, at hendes legeme er blevet tilintetgjort ved brænding. Men jeg vil hertil sige, at det alt-afgørende er, at hun troede på Jesus.
Du skal jo tænke på, at det materielle, kødelige legeme tilintetgøres. Det sker for os alle. Men på forskellig måde. Et drastisk eksempel er de kristne martyrer, som blev sønderrevet og spist af løverne. Men heldigvis kan Gud i Jesus Kristus genoprette alt, som er gået tabt.

Hvad slags legeme…?

Hvad slags legeme får vi da i Opstandelsen?
Det, der sker i Opstandelsen, er et under. Det må vi slå fast.
Hvordan Opstandelsen foregår, vil i bund og grund være ufatteligt for os mennesker. Sådan er det jo med alle Guds undere. De ligger over vores fatteevne.
Vores legemer smuldrer og bliver til støv på forskellig vis; men vores identitet, som vi kunne kalde guds-billedet i os, om det opbygges der i Opstandelsen et nyt legeme. Det sker ved, at vi får del i Jesu opstandelses-legeme.
Der er en virkelig, men hemmelighedsfuld forbindelse mellem sædekornet, og den plante, der fremkommer af det. Og sådan er der også en virkelig, men hemmelighedsfuld forbindelse mellem vores kødelige, jordiske legeme og det opstandelseslegeme, som vi engang skal få.
Men opstandelses-legemet er i forhold til vort nuværende legeme af en højere karat.
Det kan måske lyde lidt mystisk. Men tanken er dog ligetil: – vores nuværende legeme er et forkrænkeligt legeme opbygget af stof, der forgår. Som sådan er det et udmærket redskab for vores lavere livs-funktioner.
Vores opstandelses-legeme derimod vil blive en fuldkommen bolig for vores ånds liv med Gud.
Her kunne man så indvende:
– Når vores opstandelses-legeme således bliver af en højere karat, en slags åndeligt legeme, hvorfor tales der da i kirkens 3. trosartikel om kødets opstandelse?
Dette udtryk er nok heller ikke så heldigt valgt, og måske er netop dette udtryk medvirkende til dit spørgsmål.
Det er imidlertid helt sikkert, at når man bruger udtrykket „kødets opstandelse“, så er det ikke materialistisk ment. Der kunne ligeså godt have stået legemets opstandelse.

Et græsk problem

Sagen er den, at der herskede særlige forhold i apostlenes og oldkirkens dage.
Legemets opstandelse var den gang for mange et vanskeligt spørgsmål, fordi den daværende græsk/ romerske verden anså det onde for at have sin rod i vores legeme. Kristeligt set har det onde jo sin rod i vores vilje.
Legemets opstandelse lød derfor i de græske hedningers, men også i de græske kristnes ører, som om det var noget ondt, noget syndigt, som skulle opstå.
Der var derfor en tilbøjelighed til at åndeliggøre opstandelsen, dvs. gøre den til noget billedligt eller blot noget åndeligt i stil med, at vi opstod fra de døde, da vi kom til tro.
Da man ikke ville være med til at åndeliggøre opstandelsen, ønskede den kristne kirke at understrege, at det virkeligt var alvorligt ment med legemets opstandelse.
Det udtrykte man da på en måde, der ikke kunne misforstås, nemlig ved at kalde det kødets opstandelse.

Der menes således ikke noget jordisk materielt med udtrykket „kødets opstandelse“. Paulus har jo bl.a. også sagt: – „at kød og blod ikke skal arve Guds rige.“ Det står i 1. Korintherbrev kap. 15, vers 50.
At opfatte udtrykket „kødets opstandelse“ massivt materialistisk er ud fra en bibelsk betragtning ikke muligt.
Opstandelses-legemet bliver sikkert af et for os ukendt materiale eller noget i den retning. Jeg siger det på denne måde for at understrege, at vi her i den materielle verden umuligt kan forestille os opstandelses-legemets natur og beskaffenhed.
Du skriver også, at du har bygget en mur omkring dig, og at du ikke tør lukke folk ind i dit liv, da alle dem, du har elsket, dør fra dig. Alligevel ønsker du at få et liv igen.
Jeg vil selvfølgelig bede om, at du må få hjælp fra Jesus til din situation. Men der er også noget jeg må sige til dig:
Lad ikke fortidens oplevelser af tab komme til at bestemme din fremtid.
Jeg tror netop, at Gud har planlagt en god, meningsfyldt, kærlig fremtid for dig sammen med gode mennesker. Kun din egen frygt kan tage den fremtid fra dig.