Børn forsørger forældrene

KIRGISISTAN: Slumkvarterer er ikke kun et storbyfænomen på klodens varmere breddegrader. Uden for Kirgistans hovedstad, Bishkek, er der store områder med illegale bosættelser, hvor landbefolkningen har slået sig ned med det lønlige håb, at tilværelsen i hovedstadens skygge vil være mere tålelig end på landet.For siden markedsøkonomiens indtog i det centralasiatiske land har fattigdommen erobret store dele af Kirgisistan. Og ifølge Folkekirkens Nødhjælps nyhedsbrev har fattigdommen et gråt, koldt og desillusioneret ansigt. I byerne står fabrikkerne tomme hen, og på landet er der stille i de tidligere statsejede kollektivlandbrug, som nu er forladte af alle tobenede væsener.
Folk i slumområderne er meget sårbare – ikke mindst over for fastlandsklimaets barske vinter med temperaturer helt ned til 35 minusgrader. Derudover mangler mange af slumbeboerne en officiel tilladelse til at bo på stedet, og det er problematisk, da samme tilladelse også giver adgang til lægehjælp, skolegang og stemmeurner.
Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med organisationen ARYSH om at forbedre vilkårene for slumkvarterernes indbyggere. Det har blandt andet ført til, at der flere steder er kommet el, gas og vand til slumkvartererne som et led i at anerkende slummen som boligområde.
Center for Protection of Children, CPC, er en anden af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere, som også har opnået resultater i sit arbejde. Organisationen forsøger at styrke børns fundamentale rettigheder – som for eksempel skolegang – ved at samarbejde med de lokale myndigheder.
En af fattigdommens bivirkninger er nemlig, at forsørgermønsteret er blevet vendt på hovedet: Det er børnene, som har den primære indkomst i familien. Børnearbejde er meget almindeligt i Kirgisistan, så selv om der er fri skolegang for alle, så er der mange børn, som hver morgen går til fabrikken i stedet for til skolen.
– jeli