FFH Still the cross
I Danmark har vi dansktoppen, i USA ved jeg ikke, om de har noget, der hedder USA-toppen.
Hvis de har, er jeg sikker på, at FFH ville finde sig godt til rette der, det har ikke meget med dansktop musik at gøre, da stilen er lidt mere ørehængende pop.
FFH er dog i min verden tæt på at være ærkeamerikansk.
Der er absolut intet nyt under solen, og det hele er så politisk korrekt, at man slet ikke kan blive overrasket, der bliver ikke sat en fod forkert. Det hele er tilrettelagt, så der ikke er en sjæl på jorden, som kunne blive forarget eller tænke noget dårligt om FFH.
Ja, jeg gør måske lidt, det er så forudseligt, at det er super kedeligt. Melodierne er ikke dårlige, men bare meget kedelige, de synger godt, men det er kedeligt. De ser godt ud, men det er kedeligt.
De er sikkert nogle rare mennesker og har nogle gode meninger, men det bliver leveret så kedeligt, at det føles ligegyldigt og uvedkommende.
Ikke desto mindre spytter de cder ud og sælger mange, faktisk har de rundet 1 million i alt på deres 5 udgivelser, så man kunne måske tænke, flertallet har ret, det kan godt være. Jeg forventer mig lidt mere og falder ikke for det fintpolerede flødepop og totalt amerikansk politisk korrekte.
Jeg er sikker på, at Bush ville kunne li dem, han er jo også så politisk korrekt!!!!
Der er sikkert også en masse danskere, som vil kunne li det, fred være med det.
FFH er pop, stilsikkert og uden nogen svinkeærinder udover en politisk korrekt guitarsolo på et par enkelte numre.
Køb den og
. ja, det ved jeg heller ikke!!!!