Højeste valgdeltagelse i 16 år
17,5 procent af de stemmeberettigede stemte ved sidste uges valg til menighedsrådeneSelv om medierne har gjort deres for at illustrere danskernes minimale interesse for menighedsrådsvalgene, endte sidste uges valg med den højeste deltagelse i 16 år.
Hele 17,5 procent af folkekirkemedlemmerne i sogne med kampvalg, valgte at benytte deres stemmeret. Det er 0,5 procent flere end ved valget for fire år siden. Og 1,4 procent flere end i 1996.
Til gengæld var antallet af sogne med kampvalg rekordlavt. Kun 198 sogne, svarende til 9,8 procent, måtte have vælgernes hjælp til at sammensætte rådene.
Den højeste valgdeltagelse var på Sejerø, hvor hele 68 procent valgte at stemme. Lige efter fulgte Maglebrænde Sogn, hvor to lister har været i strid med hinanden om kirkens altertavle, og det fik hele 67 procent af vælgerne op af sofaerne. Begge sogne er dog meget små med henholdsvis 331 og 207 stemmeberettigede.
I den modsatte ende af skalaen ligger Vor Frue Sogn i Aalborg. Her tiltrak valget kun 5,6 procent af vælgerne..
Generelt var valgdeltagelsen højst i Viborg Stift og lavest i Københavns-området
De nye menighedsråd overtager arbejdet første søndag i advent. Og inden da skal rådene have konstitueret sig.