Kendte foredragsholdere på Landsstævne for Voksne

KFUM&KFUK har netop offentliggjort programmet for organisationens Landsstævne for Voksne, der finder sted på Hotel Nyborg Strand den 21.-23. januar næste år.Der plejer at være rift om pladserne på Landsstævnet for Voksne, og går man talerlisten igennem, er der en række kendte navne, der springer i øjenene. Blandt gæsterne er miljøminister Connie Hedegaaard, biskop Søren Lodberg Hvas, sognepræst Kathrine Lilleør og forfatteren Nis Boesdal.
Temaet for landsstævnet er „Guds ord er kræfter, der sætter i gang – muligheder i mødet med mennesker,“ og weekenden vil blandt andet handle om, hvordan KFUM&KFUK fremover kan formidle det kristne budskab om kærlighed, forståelse og tilgivelse ind i den aktuelle samfundsdebat.
– ole