SMS’er i kirkebøssen

Hvem kender ikke synet af mænd, der symbolsk klapper sig på baglommen, når præsten beder om en kollekt.
Fra omkring nytår er det ikke længere en undskyldning, at tegnebogen ligger hjemme på køkkenbordet. Fra da kan man nemlig gribe mobiltelefonen og SMS’e sin gave direkte i kirkebøssen.
Initiativet kommer fra 20 af de kirkelige organisationer, der har deres faste pladser på kirkeårets kollektliste.
En af organisationerne er FDF, og kontorchef Jester Kejlhof erkender, at kirken og mobiltelefonen ikke er det mest naturlige makkerpar. Men han frygter ikke, at den nye kollektform vil øge brugen af mobiltelefoner under gudstjenesten.
– ole