Forsigtig accept af ny kirkebrug
Mange følelser på spil i spørgsmålet om afvikling af overflødige folkekirkerKØBENHAVN – Overflødige folkekirker må gerne bruges til andet end kirkelige aktiviteter, men det er ikke bare en diskussion om penge og mursten. Der står mange følelser på spil.
Det stod klart efter en konference midt i november om Ny brug af kirker. Kirkefondet stod bag, og over 80 menighedsrådsmedlemmer, folk fra stifterne, provster, arkitekter, museumsfolk, folk fra Kulturarvsstyrelsen og Bygningskulturrådet var mødt op for at give deres besyv med.
Det er især i København, at mange folkekirker står tomme og derfor er for dyre at drive i forhold til de aktiviteter, der foregår i kirkerne.
Derfor åbnede Kirkefondet for måneder siden en diskussion om, hvad der fremover skal ske med bygningerne.
Mødet i Frederiksberg Sognehus bød ikke på en endelig afklaring. Men der var enighed om, at salg af kirker ikke kun handler om penge og mursten.
– Der er mange følelser på spil, og kirkerummet omfattes med hellighedsforestillinger og agtelse. Når huset har været helliget af ordet i mange år, sker der noget med det. Derfor er det i praksis langt sværere at lukke kirker end i den dogmatiske teori, sagde Københavns biskop Erik Normann Svendsen, der ikke ønsker at nedlægge kirker, hvis det på nogen måde kan undgås.
Erfaringer fra blandt andet England og Holland, hvor kirker er blevet omdannet til boliger, restauranter og idrætscentre, blev fremlagt som skræmmeeksempler. Derimod var der stor åbenhed omkring at benytte kirkerne til andre kirkelige formål end lige sognekirke. Derfor blev det også meget positivt modtaget, da repræsentanter for en række kristne menigheder med etnisk baggrund gav udtryk for, at de manglede kirkebygninger og var interesserede i at overtage bygninger.
Intet tyder dog på, at hverken kirkelukninger eller -afviklinger er lige om hjørnet. I første omgang er planerne at følge konferencen op med en ny i Jylland til foråret, fortæller Kirkefondets generalsekretær Kaj Bollmann.
