Jalousi har forskellig årsag

Kære Ulykkelige
Jeg har bedt for dig og din situation.
Barndommens sår og forkastelser gør, at vi som voksne ind imellem overreagerer og oplever at blive behersket af følelser, vi ved er forkerte. Du sætter selv din jalousi i forbindelse med angst, nemlig angst for at blive forladt, og du kan spore den tilbage til en bestemt tragisk begivenhed i din tidlige barndom.
Når jalousifølelsen griber dig, så er det faktisk det forladte barn inden i dig, der skriger på opmærksomhed, bekræftelse og kærlighed.
Jalousifølelsen er en sammensat følelse, der har forskellig årsag hos forskellige mennesker. Det er en stærk følelse, der kan dominere over os og over vores forhold til dem, vi holder af.
Som oftest er følelsen som hos dig meningsløs og ubegrundet i forhold til din samlever. Jeg læser jo ikke i dit brev, at din samlever giver grund til din jalousi. Men alligevel fører jalousifølelsen dig ud i alle mulige hævnaktioner og aggressioner. Du straffer faktisk din samlever for noget, som er foregået i din barndom, og som din samlever derfor ikke er skyldig i. På sigt vil det netop kunne medføre det, som du frygter allermest, nemlig at han forlader dig. Det vil være svært for ham at holde til din jalousi i længden. Han kan køre træt.
I bønnen og i Jesus Kristus har vi en genvej, en hjælp til forløsning og helbredelse af de smertende følelser.
Men der er noget, vi selv kan gøre for at samvirke med helbredelsesprocessen: Du har et indre barn, hvis udvikling er gået i stå i en traumatisk oplevelse. Tag imod dit indre barn med kærlighed. Byd alle de følelser velkommen, som dit indre barn har. Der er jo en årsag til, at du føler jalousi, som du gør. Giv dit indre barn kærlighed; sig til det, at du forstår dets følelse af angst. Lyt til dit indre, lyt til din fortid med kærlighed. Når du bliver jaloux og grebet af angsten for at blive forladt, så er det jo barnet i dig, der føler sådan. Børn har behov for kærtegn, omsorg, bekræftelse og opmærksomhed. Så kommer de til at føle, at de er elskede og værdifulde. Den følelse har du også brug for. Efterhånden vil jalousifølelsen blive sultet ud.
At anerkende sine følelser og sit indre barn er et afgørende skridt på vejen mod god selvfølelse og tryghed sammen med andre. God selvfølelse er dybest set en oplevelse af hvile og fred. En følelse af at være elsket af livet, af Gud og af dine medmennesker.
Alle de smerter og forhindringer, vi møder livet igennem, er jo ofte en spejling af de indre forhold, der forhindrer os i at elske os selv.
Tag imod din jalousifølelse med forståelse og kærlighed, og den vil efterhånden dø ud. Kæmp ikke imod jalousien i frustration. Tag ikke imod skyldfølelse over, at du lider af jalousi.
Men lad heller ikke, som tidligere nævnt, din jalousi gå ud over en uskyldig. Så vil din rejse mod helbredelse allerede være startet.

Kære I.D.
Jeg har sendt dig en salvedug, som jeg har salvet med olie og bedt over, og jeg vil her knytte et par kommentarer til.
Jeg har tidligere undervist om salveduge, deres funktion og om, hvor i Bibelen, der er belæg for denne tjeneste. Men jeg vil gøre det igen her, da der hele tiden kommer nye læsere til Udfordringens læserskare.
Det er vigtigt, at man forstår, at salveduge ikke har noget med overtro at gøre.
En salvedug er ikke en lykkemaskot som f.eks. en hestesko eller en sten i lommen. Vores kristne tro har derimod nogle gange brug for noget konkret at støtte sig til. En sådan støtte er salvedugen.
Dette kendte man til allerede i den første menigheds tid, på Paulus‘ tid.
Hvordan man praktiserede det dengang, kan du læse om i Apostlenes Gerninger kapitel 19, vers 12.
Salvedugen i sig selv indeholder ingen kraft; men det er troen og bønnen i forbindelse med salvedugen, der tiltrækker den helbredende situation, som er Gud.
Det er vigtigt, at man forstår, at Gud er kraften bag salvedugen. Salvedugen, som er en konkret ting, er blot med til at frembringe en følelse af tro og forventning.
Det er det samme trosaktiverende princip, Jesus gjorde brug af, da han spyttede på jorden, lavede dynd, smurte det på den blindes øjne og bad ham gå ned og vaske sine øjne i Siloadammen. At den blinde gjorde det bevirkede, at han fik sit syn igen. Det kan vi læse om i Johannes-evangeliet kapitel 9, versene 1 – 22.
Jeg vil dog også her benytte lejligheden til at understrege, at det bedste er at komme til personlig forbøn på et forbønsmøde. Mit næste forbønsmøde på Sjælland er i Allerød, og dato og tidspunkt bliver annonceret her i Udfordringen.