Børn har en naturlig længsel efter Gud

Leon Have Thomsen, præst i Det danske Missionsforbund og landssekretær i Skandinavisk Børnemission, udlægger bibelteksten

Hvordan skal vi forstå denne beretning – er Jesus ulydig eller hvad?
– Umiddelbart kunne man da godt få det indtryk, at Jesus ikke var den mest lydige dreng, men når man tager spændingen med i betragtning ved første gang at være med til påskefesten i Jerusalem, så ville jeg snarere kalde ham en rigtig dreng.
– Derimod kunne jeg godt rejse nogle spørgsmål, når det gælder hans jordiske forældres reaktioner. Jeg har godt hørt om mennesker, der glemmer deres børn, når de kører hjem, men at glemme en 12-årig er for mig noget utroligt. Når der står, at Jesus blev i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det, og at de en hel dag ikke tænkte over hans fravær, så siger det for mig mere om forældrene end om Jesus.
– I vores arbejde i Skandinavisk Børnemission oplever vi desværre endnu større glemsomhed hos forældre, end den Maria og Josef viser. Tusindvis af børn bliver ikke bare glemt ved en tilfældighed, men de lades ganske enkelt i stikken, overlades totalt til sig selv. Ikke bare at deres forældre regner med, at de er et eller andet sted sammen med nogle venner, nej, de bliver forladt.

Hvilken opgave er det, Jesus refererer til i vers 49?
– For Jesus var det noget helt naturligt at søge fællesskab med Gud. Derfor følte han sig også hjemme i Guds hus. Hans opgave var allerede defineret fra fødselen af. At skulle åbenbare Gud for mennesker. En af de måder, han kunne gøre det på, var ved at tale sandheden til de mennesker, der allerede søgte i Guds ord for at finde svar på livets og evighedens store og små spørgsmål. Til de skriftlærdes store forundring blandede Jesus sig i undervisningen og gav nogle svar, der fyldte dem med undren. De oplevede en visdom, der helt givet ikke kunne tilskrives en almindelig 12-årig dreng.
– Det er interessant at lægge mærke til Jesu ordveksling med hans forældre. De siger, at de har ledt alle vegne, og han spørger: „hvorfor ledte I alle vegne?“. Det er næsten som at sige: Kan I ikke se skoven for bare træer? Han skulle ikke være alle vegne, men ét sted, i Guds nærhed!


Hvad betyder det, at Jesus var vellidt af Gud – er det ikke en selvfølge i og med, at Gud elsker alle mennesker?
– Selvfølgelig er det en given ting, at Gud elsker Jesus, som han elsker alle mennesker. Problemet er bare, at han ikke kan lide alt, hvad vi gør. I Jesu tilfælde kunne Gud også lide, hvad han gjorde. Det var det, Jesus levede for, at gøre Guds vilje. Som han selv udtrykte det: Min mad er at gøre hans vilje! Det var opfyldelsen af Guds vilje, der var hans mad, ligesom det var hans formål.
– For os gælder det samme, ikke at leve for os selv, men for at gøre Guds vilje.

Er det muligt som 12-årigt barn at have en intim Gudsrelation?
– Det er ikke bare muligt, men også nødvendigt eller vigtigt. Selv små børn har en stor fornemmelse for, hvad der er rigtigt, og har ofte en naturlig længsel efter at have et forhold til Gud. Fremmedheden overfor Gud kommer som oftest gennem en dårlig påvirkning fra voksne. Lige så naturligt, det er for et barn at have et intimt forhold til sine forældre, lige så naturligt er det at have et intimt forhold til Gud.

Hvad kan vi som danskere i 2005 lære af denne tekst?
– At vi skal bevare et naturligt, barnligt, tillidsfuldt forhold til Gud og ikke lade menneskers mange forventninger til os vildlede os. Et vigtigt spørgsmål er: Hvad siger Gud, at min opgave er? Han har både en plan og en mening med mit liv