Præst i biskoppelig modvind
Sognepræst Lars Morthorst Christiansen er faldet i unåde hos sin biskop efter at have bedt om syndsforladelse på sin kirkes vegne ved to gudstjenesterHASLE – Sognepræst i Hasle og Rutsker sogne på Bornholm Lars Morthorst Christiansen har fået sin biskop på nakken, fordi han sidste søndag gav udtryk for sin modstand mod et velsignelses-ritual for homoseksuelle par.
Som indledning til gudstjenesterne i de to sogne redegjorde han kort for, at han med udgangspunkt i Bibelen er modstander af den beslutning, som blandt andre hans egen biskop, Erik Norman Svendsen, for nylig tog om at tillade et kirkeligt velsignelsesritual for homoseksuelle par.
– Det er et skridt, som jeg er imod, og jeg har protesteret overfor biskoppen og påpeget, at jeg ikke mener, at vi som kirke har mandat til dette. Jeg mener, at vi i sandhed og kærlighed skal øve os på at tage imod synderen, men tage afstand fra synden, alt andet er uærligt og ukærligt. Derfor vil jeg gerne have, at vi kort samles i bod og bøn for vores kirke.
Derefter bad Lars Morthorst Christiansen en skriftemålsbøn fra folkekirkens ritualbog.
Mandag den 17. januar kom reaktionen fra biskop Erik Norman Svendsen som et læserbrev i Bornholms Tidende. Her kalder biskoppen det helt uacceptabelt, at en præst misbruger en gudstjeneste på den måde.
– Lars Morthorst er i sin gode ret til at være uenig med mig i denne sag og fremføre sine synspunkter med al den lidenskab og styrke, han nu formår. Men det bør ske uden for gudstjenestens rum og fællesskab, som netop skal være et samlende midtpunkt for menighedens bøn og lovsang, skriver biskoppen.
– Den valgte form er så meget mere kritisabel, som præstens personlige indledning efterfølges af en opfordring til bøn og bod, der i denne sammenhæng ikke synes begrundet i hans egne, men andres synder. Bøn og bod på andres vegne er ganske enkelt ukristelig tale, mens bøn og bod på egne vegne er intimt forbundet med den kristne tro.
– Når Lars Morthorst og andre præster i forbindelse med homoseksuelle medmennesker bliver ved med at sige, at Gud elsker syndere, men hader synden, stempler han hermed praktiseret homoseksualitet som synd. Dermed er han ikke blot uenig med sin egen biskop, men med alle landets biskopper, der i en fællesudtalelse fra bispemødet udtrykkeligt fastslog, at vi tager afstand fra en kirkelig eller menneskelig fordømmelse af homoseksualitet og homofilt samliv.
Lars Morthorst Christiansen er overrasket over den hårde reaktion, men han føler sig stadig forpligtet på være den kritiske røst, som han har lovet at være i sit præsteløfte.
-Jeg havde nok regnet med en reaktion af én eller anden art, men at det skulle blive så voldsomt havde jeg ikke ventet, siger præsten, som har fuld opbakning fra begge sine menighedsråd.
– Jeg har overvejet meget, hvad jeg skulle gøre. Det letteste ville være bare at trække på skuldrene og lære at leve med det. Eller simpelthen at forlade folkekirken. – Men jeg mener, der må kunne findes en tredje vej, som går på at blive i folkekirken, men med en kritisk røst, som siger fra overfor det, som jeg finder forkert. En kritisk røst, som jeg ud fra præsteløftet har lovet at være.
Som svar på Erik Norman Svendsens reaktion skrev præsten et læserbrev, hvor han ikke bare fastholder, at homoseksuel praksis er synd, men også gør opmærksom på, at problemet har langt dybere rødder.
– Egentlig er den kun et symptom på en langt alvorligere sag, nemlig det, at vores kirke ikke længere har Guds ord som sin øverste autoritet, når det drejer sig om lære og liv. Der er en underlig dobbelthed i vores tid, hvor vi på den ene side er åbne overfor åndelighed og tro, men på den anden side har svært ved at acceptere at blive retledet og vejledt af en, som er større end os, nemlig Gud selv, siger han.
Siden i søndags har han fået flere tilkendegivelser om, at det var rart, at kirken mente noget og turde stå ved det.
