Glow Festival – nu med tema

På lørdag offentliggøres det gennem-gående tema for Glow Festival 2005Enhver musikfestival med respekt for sig selv har et tema. Og den kristne Glow Festival i Lunderskov, der sidste år samlede 600 unge kristne, er fra 2005 ingen undtagelse.I år byder festivalen på kristen musik i Lunderskov fra den 12.-14. august, men temaet afsløres allerede på lørdag i forbindelse med Delirious?-koncerten i Fredericia.
Samtidig åbner billetsalget til sommerens festival, og der ydes rabat til dem, der sikrer sig billetten allerede på lørdag, lover arrangørerne fra Glow Concerts.
Igen i år byder festivalen på musik fra to scener, og igen adskiller festivalen sig fra sommerens øvrige store festivaler ved at være alkoholfri.
Vedrørende temaet vil Lars Silkjær Mikkelsen fra Glow Concerts ikke afsløre andet, end at det bliver gennemgående for hele weekenden, og at både musikere og deltagere vil blive en del af det.