Ud af folkekirken

I denne tid, hvor der er så megen debat om, at nogle biskopper vil have, at de homoseksuelle og lesbiske skal kunne vies i folkekirken, tænker jeg på de præster og forskellige mennesker, som satte en underskrift om, at det gik de imod. Det var oppe, at de ikke ville blive i folkekirken mere, hvis det blev indført.
Selvom præsterne er frit stillet i forhold til at vie folk, er det nærmest stille blevet legalt, hvis præsten går ind for det.
Hvor er de præster og folk, som sagde, de ikke kunne blive i folkekirken? Var det for, at de bare ville sige noget? Personligt meldte jeg mig ud af folkekirken for flere år siden, da det var acceptabelt, at præster levede sammen som homoseksuelle eller lesbiske.
Det kunne jeg ikke være en del af, da man er det, når man er medlem.
Du er med til blandt andet at betale kirkeskat og på den måde med til at holde gang i noget, der for Gud er en vederstyggelighed.
Jesus elsker synderen, men ikke synden. Jeg har haft det rigtig godt med at melde mig ud. Mange vælger også stadig a være medlem, for så skal de ikke betale for en plads, når de skal begraves.
Jamen, den enkelte står uden at tænke over det som opbakker af det, der sker i folkekirken. Selvom du er imod det, der sker, er du alligevel med til at holde det i gang. Kan du det?
Der kunne sagtens komme gang i nogle flere frikirker, hvis de præster, der virkelig tror på HELE Bibelen, ville starte det, og der er garanteret masser af folk, der gerne vil være i sådan en menighed. Dette er ikke skrevet for at virke bedre end andre, men for at velsigne dig i det, du gør. Måske står du og kan ikke komme over dørtrinnet til at melde dig ud. Så gør det, Gud er med dig, men den onde vil bare fortælle, du ikke skal gøre det, men det er en forledning.
Gud velsigne dig

Elisabeth H. Vestergaard
Stenbjergvej 61, Elsted
7752 Snedsted