Kristen musik storsælger
Kristen musik udgør nu næsten syv procent af det samlede cd-salg i USA
USA – 44 millioner stk. Det er, hvad der hvert år langes over disken af kristne musik-cder alene i USA. Det svarer til næsten syv procent af den samlede musikomsætning i USA.
Fra at være et undergrundsfænomen, der var umuligt at opdrive i en almindelig pladebutik, er kristen musik blevet en anerkendt salgsvare. I hvert fald i USA, hvor blandt andre verdens tredjestørste pladeselskab EMI nu også producerer kristen musik gennem EMI Christian Music Group.
Mest salg er der i navne som Michael W. Smith, Amy Grant, Stacie Orrico, Mary Mary, Newsboys, Hillson, Steven Curtis Chapman, Delirious, Third Day, Jars of Clay og Kirk Franklin.
Og nye stjerner er måske på vej. En amerikansk tv-station har netop lanceret en kristen talentkonkurrence i stil med Stjerne for en Aften, hvor vinderen får en pladekontrakt.
– ole