Vantroen ligger dybt i os alle

Evangelist Christian Hedegaard
udlægger ugens tekst
Disciplene bliver glade, da de ser Herren, men da de fortæller Thomas, at de har set Herren, tror han dem ikke. Hvorfor mon ikke?
 – Thomas vil ikke nøjes med at tro på andres overlevering, men har selv brug for at få en åbenbaring af den opstandne Jesus. Han har lige set Jesus blive korsfæstet og begravet. Han er midt i sorgen og fokuserer på omstændighederne, da de andre disciple kommer og fortæller ham de gode nyheder. Det er næsten for godt til at være sandt. Han kan ikke bare tro det, men vil gerne se det med sine egne øjne. Han søger den „autentiske“ tro.
 
Thomas kræver håndfaste beviser, kan man sige; bor der en Thomas inde i os alle sammen?
 – Vantroen ligger dybt i os alle. Hvis vi ikke ser Guds kraft, så er det svært at tro. Det ved Jesus udmærket godt. Derfor rækker han sine hænder ud mod Thomas og beder ham stikke fingrene ind i naglemærkerne og mærke såret i hans side. Han gør det i stor kærlighed, uden bebrejdelser, for at komme sin vantro til livs.
– Lad os tage endnu et eksempel: “Hvis I ikke får tegn og undere at se, tror I ikke“, siger han til den kongelige embedsmand i Joh. 4,48. Jesus fordømmer ikke det naturlige forbehold. Han konstaterer derimod, at „en ond og vantro slægt kræver tegn“. Han ved godt, at det rationelle menneske søger bevis. Derfor lader han heller ikke manden gå hjem med uforrettet sag, men helbreder hans søn og giver ham det mirakel, som han har bedt om, så vantroen byttes ud med tro.
I begge tilfælde ser vi, hvordan Jesus møder tvivlerne midt i deres tvivl og demonstrerer Guds kraft.
 
Jesus dukker op midt i- blandt disciplene igen og henvender sig direkte til Thomas og siger han skal tro og ikke tvivle. Vil Jesus også „dukke“ op i vore liv og på den måde hjælpe os til at tro, hvor det måske er svært for os?
– Jeg tror af hele mit hjerte, at Jesus vil „dukke“ op og hjælpe os til at tro, hvis ellers vi har den rette indstilling og vil overbevises. Jeg møder mange Thomas’er i min tjeneste som evangelist og ser gang på gang, hvordan Jesus møder dem til frelse, udfrielse og helbredelse. Men jeg ser desværre også eksempler på det modsatte. Der findes mennesker, som ikke kan rokkes fra deres vantro, fordi de fokuserer på de mirakler, som ikke sker, i stedet for at glæde sig over de mirakler, som sker. Eller endnu værre: Dem som taler dårligt om miraklerne, fordi de fokuserer på dem, som blev skuffede.
– I et land som vores, hvor kirken mange steder er frafalden og fuld af råddenskab, og hvor vi intet forhold har til opstandelseskraften i Kristus, har vi brug for, at Jesus „dukker“ op. Personligt voksede jeg op i en kirke, hvor jeg aldrig så noget overnaturligt eller oplevede Guds kraft, indtil en Guds mand dukkede op og bad for ben og rygge, der rettede sig ud.
Det var første gang, jeg så et mirakel. Jeg var helt chokeret og glædede mig over, at min Gud havde kraft og magt! 

Johannes skriver, at beretningen er nedskrevet, for at vi skal komme til tro på, at Jesus er Kristus. Hvor vigtigt er det for vores tro, at vi læser i Bibelen?
 – Altafgørende! Uden Ordet har vi intet. Jesus er Ordet, som blev kød. Det er Ordet, der sammen med Guds ånd i vore hjerter vidner om ham. Hvis ikke vi kan tro Guds ord, så kan vi heller ikke tro ham. I Ordet findes alle troens skatte, løfter om frelse, udfrielse, helbredelse osv. Det er herfra troen får næring. Guds ord må have højeste autoritet i vores liv. Hvis ikke vi har Ordet, så går vi til grunde (Hos. 4,6).
 
Hvad kan man gøre, når man hører eller læser noget i Guds ord, som man gerne vil tro på, men som man har svært ved?
 – Bede Gud om hjælp og vælge at have tillid på trods af omstændighederne. Selv om tingene ikke forandres på en dag, så er tilstanden lige nu ikke nødvendigvis et udtryk for Guds vilje. Guds ord lærer os at se med troens øjne og tale i tro. Troen er ikke en stationær størrelse. Den vokser og næres af Guds ord. Bibelen lærer os, at vi skal opbygge vores tro. Det kan kun ske, når vi fokuserer på Jesus og på det mirakel, som vi håber på. Altså det som vi ikke ser, men det som vi tror.