Til Seder-Aften i Melby Sognegård

Personlig kommentar af Bjarne Nederby JessenI tiden op til påske fremgik det af mange avisinterviews, at rigtigt mange danskere ved meget lidt om hvorfor, vi fejrer påske. Påske er noget med fridage, påskefrokoster, familiesammenkomster og havearbejde.

Lammet skæres ud i Melby, hvor man fejrede den originale påske med alle dens symboler

Derfor er det vigtigt, at kirken kommer i offensiven og synliggør påsken og dens betydning.
Sognepræst Olafur Felix Olafsson i Melby har de sidste to år Skærtorsdag aften inviteret til påskefest formet som en kristen seder-aften med et liturgisk måltid.
Udfordringens udsendte var blandt de mere end 50 forventningsfulde mennesker, som var mødt op til en sal, hvor bordene var pyntet med påskeliljer og servietter i de israelske farver. Et bedesjal hang ned fra loftet og et shofarhorn var lagt frem.
Sognepræsten førte os de næste halvanden time gennem det traditionelle jødiske påskemåltid, sådan som det har været ved Jesu sidste påskemåltid i Jerusalem – dog her krydret med visheden om, at Jesus var død og opstået igen.

Masser af symbolik

Der var en vekslen mellem salmesang, skriftlæsning, forklaringer, indtagelse af bitre urter (persille) og æg dyppet i saltvand samt noget sødt, en blanding af dadler, honning og nødder. Undervejs blev fire vinglas tømt, hver gang kun med en bundskraber.
Der var masser af symbolik og symboler blev udlagt af præsten undervejs og gennem symbolerne genoplevede vi israelitternes udgang af Egypten og begivenhederne i den kristne påske. Med persillen dyppet i saltvand mindedes vi israelitternes tårer i Egypten og Jesu lidelse. Således som Israel gik gennem Sivhavet, gik også Jesus Kristus i lidelse gennem dødens hav og vandt os derved det evige livs frihed.
Ved hver kuvert lå et stykke matza, usyret brød, og noget blev gemt, som børnene senere skulle finde. Det liturgiske måltid blev afsluttet med helstegt lam, diverse frikadeller, falafel, humus, oliven, fetaost, salater og usyret brød.
Måltidsfællesskab blev med glidende overgang ført over i et nadverfællesskab. Nadveren er altid meget dyrebar for mig, men som afslutning på det liturgiske påskemåltid fik nadveren en ny og endnu dybere dimension for mig. Kristus var virkelig til stede og vi mærkede det alle meget stærkt.
Aftenen blev afsluttet med fælles kaffebord, hvor der var god tid til at få snakket med hinanden.
For mig var denne påskefest en uforglemmelig oplevelse, men det var også en pædagogisk gennemgang af den jødiske og den kristne påske og den dybere betydning bag. Jeg kunne ønske at rigtigt mange kirker til næste år vil lave lignende tiltag, så endnu flere må få øjnene op for hvorfor vi fejrer påske og tage del i påskens betydning i deres egne liv. Kirken må mere i offensiven – også omkring kirkens højtider.