Thrillerkongen er søndagsskolelærer
Succesforfatteren John Grisham er både rig og berømt for sin lange stribe af fængslende
thrillere. Selv betegner han dog sin omvendelse som sit livs største begivenhedMan behøver ikke være en bogorm for at have stiftet bekendtskab med den amerikanske thrillerforfatter John Grishams imponerende forfatterskab. Filmatiserede bestsellere som Firmaets Mand og Pelikannotatet siger formentlig de fleste noget
Og hører man til Grishams hardcorefans, har man sikkert bemærket, at det seneste værk Mægleren netop er landet hos de danske boghandlere. Og en helt ny dansk bog om John Grisham er lige på trapperne.
Hvad færre nok ved, er, at Grisham er en brændende kristen. Han er aktiv i en baptistkirke, underviser i søndagsskolen og har deltaget i flere missionsrejser til Brasilien.
Om sin tro fortæller John Grisham, at han i tredje klasse blev overbevist om, at han var en synder. Det fortalte han sin mor, og hun ledte ham det rette sted hen, til Jesus.
– Søndagen efter kom jeg med en offentlig trosbekendelse. Det var den vigtigste begivenhed i mit liv, fortæller den nu 50-årige Grisham.
Grishams barndom var præget af mange flytninger. Hans far arbejdede som konstruktionsarbejder, men hver gang familien kom til et nyt sted, sørgede familien som det første for at finde en god kirke, få lånekort til biblioteket og finde den lokale baseball-klub.
Barnedrømmen var en karriere som professionel baseballspiller, men da talentet ikke rakte, begyndte han at studere jura og fik sin eksamen i 1981. Derefter slog han sig ned med egen advokatpraksis i en by uden for Memphis.
I 1983 blev han valgt til Repræsentanternes Hus, hvor han var medlem frem til 1990.
Allerede i studietiden begyndte han med skriverierne, men de to første bøger blev aldrig færdige, og den tredje bog, A Time to Kill, havde han svært ved at overbevise et forlag om at udgive. Inspirationen til den fik han faktisk i forbindelse med en retssag om seksuelt misbrug af en 12-årig pige.
Trods forlæggernes skepsis udkom bogen i 1988 i et beskedent oplag på 5000 eksemplarer.
Allerede tidligt tog Grisham en beslutning for sit forfatterskab, som han stadig står ved.
– Da jeg begyndte at skrive, tog jeg den beslutning at skrive rent. Afgørelsen var baseret på min kristne tro og det livssyn, jeg forsøger at holde fast ved. Og jeg er aldrig blevet fristet eller presset til at skrive anderledes, siger han.
Hans faste princip blev dog sat på prøve, da han var med til at skrive manuskriptet til filmen The Ginger-bread Man. Da han fik sit manuskript tilbage fra regissøren, var det fyldt med vulgariteter, som Grisham aldrig selv havde skrevet.
Da han havde læst det nye manus, bad han venligt regissøren stryge hans navn af rulleteksterne. Den slags ville Grisham ikke at lægge navn til.
Først med romanen Firmaets Mand kom Grishams gennembrud. Alene filmrettighederne blev solgt for 600.000 dollars, allerede inden bogen blev udgivet.
I flere af Grishams populæreste bøger spiller troen ind. Især i romanen Testamentet, som udkom på dansk i år 2000. Her er én af hovedpersonerne en kvindelig missionær, som har ofret alt på at bringe evangeliet til en lille stamme i Amazon-junglen i Brasilien. Derfor er hun heller ikke særlig interesseret i at modtage de 11 miliarder dollars, hun lige har arvet.
Netop Amazon-junglen har Grisham selv besøgt ved flere lejligheder, og han indrømmer gerne, at hans hjerte banker varmt for netop Brasilien.
– Vi tog afsted for at bygge en kirke i en lille by på et øde sted, og det var så givende en oplevelse, at jeg siden har taget turen flere gange, fortæller han til USA Today.
I bogen følger Grisham advokaten Nate, som er i gang med sit fjerde forsøg på at slippe af med et alkoholmisbrug og netop har vinket farvel til sin tredje hustru. Han får til opgave at opsøge missionæren Rachel i junglen. Og bogen følger ham på rejsen, som også bliver en åndelig rejse for Nate. Væk fra alt det, der kan købes for penge. Og frem til, at han i et lille kapel i junglen bekender alle sine synder og fejltrin for Rachel og Gud. Og han beder Gud om at forandre hans liv.
Selv fortæller Grisham om romanen, at han ville prøve at få en sådan åndelig rejse til at fungere i en kommerciel roman.
Og det lykkedes, mener blandt andre Dale Hanson Bourke, som udgiver Religion News Service.
Han hæfter sig særligt ved, at Grisham i netop den roman får flyttet fokus fra lov og retssalsdrama til nåden og evangeliet.
– Han har formået at gøre det, så det både bliver en god læseoplevelse og en god introduktion til kristendommen, siger han.
John Grisham ser på ingen måde sig selv som en prædikant. Han foretrækker at vise sin tro gennem den måde, han lever på.
– Jeg er en kristen, der skriver romaner. Ikke en kristen forfatter, siger han og forklarer:
– Jeg skriver ikke kristen litteratur. Da jeg var advokat, var jeg en advokat, der var kristen og forsøgte at leve min tro ud i hverdagen. Jeg tror på den måde også, at Gud er med, når jeg skriver, ligesom han er med i alle andre aspekter af mit liv.
Derfor forsøger han heller ikke at placere det kristne budskab i sine romaner. Hvis det skal være der, skal det passe naturligt i historien, fastslår han.
– Hvis man vil skrive en roman med et kristent budskab, må man først vide, hvordan man skriver en god roman. Man må mestre kunsten, før man prøver budskabet.
– For nogle lyder det måske, som om budskabet er underordnet. Det er det ikke. Men det giver budskabet en chance for at blive hørt af dem, der trænger mest til at høre det, forklarer han.
– Hvis man ofrer kunsten for at fremhæve budskabet, kan man være helt sikker på kun at fange dem, som i forvejen er enige i budskabet.
Nogle gange virker det faktisk bedst, hvis læseren ikke med det første opdager budskabet. Ligesom det nogle gange kan være svært at se skoven for bare træer, siger forfatten.
I bogen Den Sidste Nævning, som udkom på dansk sidste år, lader han hovedpersonen beskrive en kvinde, som beder bordbøn.
– Hun talte til sin Gud, og ansigtet viste dyb tilfredshed. I nogle sekunder glemte jeg faktisk maden. Hun klemte mine hænder, mens hun henvendte sig til den Almægtige med en veltalenhed, som kun kunne skyldes mange års øvelse. Hun citerede Bibelen efter den gamle oversættelse, og det var mærkeligt at høre hende bruge ord som thi og eder. Men hun vidste nøjagtig, hvad hun gjorde. I denne meget hellige kvindes greb havde jeg aldrig følt mig nærmere Gud, fortæller hovedpersonen Willie Traynor.
John Grisham bor sammen med sin kone Renee og deres to børn i Charlottesville i Virginia. Seks måneder om året arbejder han på forfatterskabet, mens han bruger resten af året på at træne det baseballhold, hans søn spiller på. Også anlægget, som ungdomsholdet træner på, har Grisham opført.
Forfatterskabet har indbragt ham millioner af dollars, men en stor del af pengene bliver givet videre til mennesker, som har mere brug for dem end Grisham-familien. Så mange at hans børn efter sigende har mindet ham om, at han også skulle tænke på dem og ikke give det hele væk.
– Både min kone og jeg kommer fra en middelklassebaggrund, og vi har kæmpet en del med de store pengesummer, der følger med at være på bestseller-listerne. Vi giver mange penge til kirker, mission og velgørenhed, siger han beskedent og understreger, at han altid har gjort sit yderste for at bevare begge ben på jorden.
– Når jeg engang er færdig som forfatter, håber jeg, at jeg kan se tilbage på nogle sjove år, se mig selv i øjnene og konstatere, at eventyret ikke har forandret mig, siger han.
Grisham har annonceret, at også hans fremtidige romaner sandsynligvis også vil tage udgangspunkt i en kristen begrebsverden.
Det afhænger dog af, om teknikken vil som forfatteren. John Grisham skriver nemlig stadig sine romaner på en 13 år gamle computer.
– Oftere og oftere går den ned, så jeg må holde vejret – også litterært. Men når den engang er helt færdig, så er jeg sikkert også, siger han.
