Vejen til evigt liv

Medierne har vænnet folk i samfundet til kun at lytte til det, det vil høre („Det, der kildrer deres ører“, jvf. 2. Tim. 4,3).

Pave
Johannes Paul II:

Endnu værre går det, hvis teologer, og navnlig moralteologerne, allierer sig med medierne, som tydeligt nok er meget interesseret i, hvad de har på hjerte, når det går imod „den sunde lære“. Men når den sande lære er upopulær, er det ikke rigtigt at søge en letkøbt popularitet. Kirken må give et ærligt svar på spørgsmålet „Hvad skal jeg gøre for at få evigt liv?“ (Matt. 19, 16). Kristus har advaret: vejen til evig frelse er ikke bred og behagelig, men snæver og trang (Matt. 7,13-14). Vi har ingen ret til at svigte denne sunde lære eller til at ændre på den. Dette er, hvad læreembedet formaner til, og det er også teologernes pligt – frem for alt moralteologerne – som har et særligt ansvar som den lærende Kirkes medarbejdere.
Naturligvis forbliver Kristi ord sande, når han advarer os om de byrder, som visse lærere lægger på andre, skønt de ikke selv vil lægge skulder til (Luk. 11,46). Men vi skal tænke på, hvilken byrde der er den største – sandheden, selv den mest krævende sandhed, eller en tilsyneladende sandhed, som kun efterlader illusionen om moralsk hæderlighed. Rundskrivelsen „Veritatis splendor“ hjælper os til at se det dilemma i øjnene, som mennesker synes at opleve. Jeg tror, at dette dilemma forstås bedre i dag, end det gjorde, da Paul VI udsendte sin rundskrivelse „Humanae Vitae“.
Er det sandt, at Kirken står stille, og at verden fjerner sig fra den? Kan man sige, at udviklingen i verden i retning af en moralsk løsrivelse er uafvendelig’? Skjuler disse ord ikke den relativisme, som er så skadelig for mennesket’? Ikke kun abort, men også prævention, er ultimativt forbundet med sandheden om mennesket. Når man bevæger sig bort fra denne sandhed, er det ikke et skridt fremad, og kan ikke regnes for et etisk fremskridt. Når vi står over for disse tendenser, må enhver præst, og frem for alt Paven, være særligt opmærksom på, at vi ikke ignorerer den stærke advarsel, der ligger i Paulus’ 2. brev til Timotheus: „Men du, hold altid hovedet koldt, bær dine lidelser, gør din gerning som evangelist og fuldfør din tjeneste!“ (2. Tim. 4,5).