Familie brevkassen

Spørgsmål:

Kære Familiebrevkasse
Vi er en familie med tre børn på hhv. tre, syv og ni år. Vi har problemer med at få læst i Biblen ved aftensmaden. Vi synes, der er meget uro, når vi læser, ingen kan koncentrere sig, og den mindste forstyrrer. Har I et godt råd til, hvordan det kunne blive bedre?
Hilsen fra familien Hansen.

Svar:

Kære familien Hansen.
Jeg kan godt forstå, det er vanskeligt at læse, så alle kan få noget ud af det.
Hvorfor mener vi (hvis vi altså gør det), at vi absolut skal læse ved bordet? Jo, det gør vi ofte, fordi vi har lært, at sådan skal det være, og fordi det er vigtigt, at børnene lærer at sidde stille ved bordandagten.
I virkeligheden er det vigtigste og det, det hele drejer sig om, at børnene får lyst til at høre. Det gør de kun, når det foregår under rolige forhold, som giver dem mulighed for at lytte.
Ikke at de kun skal høre, når de selv har lyst, men som forældre har vi ansvar for at fange den situation, hvor de er mest modtagelige, indtil de er så store, at der er ro ved aftensmåltidet.
Der er en meget stor aldersforskel fra din største til den mindste, hvilket jo vanskeliggør at tilgodese og stimulere alle behov samtidigt. Men det er der heldigvis råd for. Børnene skal ikke lære noget for andres skyld, men for deres eget bedste. Og da vi som forældre har lovet Gud at tage vare på dem for Ham, er vi også ansvarlige for deres åndelige velbefindende. Vi må finde den situation, hvor de er mest modtagelige. Det er måske i sofaen om aftenen med både mor og far – eller i sengen på børnenes værelse. På dette tidspunkt er de til tryghed, fællesskab og nærhed. De er ikke større, end de har brug for mor og far til at få en god afslutning på deres dag. Selv om de er – og gerne vil være – store, løber og leger væk fra hjemmet en stor del af dagen, så vender de alligevel tilbage for at få kærlighed og for at dele dagen og dens oplevelser med os. Og præcis dér er det utrolig vigtigt, at vi er der for dem, har tid og lyst til at høre på dem og ikke mindst få ’indflydelse’ og betydning på deres oplevelser, tanker og følelser. Det er måske det allervigtigste tidspunkt på dagen til at give dem tid, ro, interesse og kærlighed.
Det påvirker børnenes opfattelse af tryghed, kærlighed og nærhed og oplevelse af at være respekteret, lyttet til og have værdi. Dette smitter af på deres selvværd og i sidste instans på deres følelsesliv, også som voksne. Når børn taler, så lyt – de forsøger sig måske ikke igen.
Ofte er det sådan, at meget af tiden om dagen går med den yngste i en familie. Denne kendsgerning understreger yderligere vigtigheden af, at de store får tiden, når den lille er kommet i seng. De har behov for det og for at fortælle om, hvad der sker i deres liv, men ofte på tider, som ikke ’passer’ os voksne.
Hvis de ved, de har aftentiden til snak, nærhed, bibellæsning osv., ved de også, at deres behov bliver opfyldt.
Igen: Når de taler, så lyt! De har meget at sige, rigtig meget.

Hilsen Ann-Mari

At tale sammen er ikke altid lige let. Nogle gange falder det os lige for, andre gange får vi sagt noget galt, vi fortryder kort efter. I andre tilfælde opdager vi måske slet ikke, at vi ikke har talt med en person på en hensigtsmæssig måde. Her kommer nogle gode ideer til, hvad vi bør undlade, og hvad vi bør huske på i en god samtale.
Forsøg at undlade:
– for mange spørgsmål. Det kan virke afbrydende på en god samtale, at den ene part har brug for at være undersøgende og udspørgende. Ofte er det kun til hjælp for den spørgende, ikke for den der deler et problem. Det er interessant, hvor få spørgsmål du kan klare dig med i en god samtale uden at virke ligegyldig og uinteresseret.

– at gå udenom det svære. Når en person deler noget svært, smertefuldt eller traumatisk med os, kan det være fristende at gå lidt udenom smerten. Dermed mener jeg, at vi ind imellem kan have svært ved at rumme, når andre taler om sygdom, død eller lignende. Men er vi bevidste om dette, kan vi med lidt træning blive bedre til at blive ved det, som gør ondt for vores næste. Det er en god idé at trække vejret dybt og lade tavsheden blive synlig. Sid blot i ro med den anden og bliv ikke frustreret over, at du ikke lige ved, hvad du skal svare til de svære ting, du lytter til. Samtale er også at lægge øre til, mens den anden taler!
Husk gerne at:
– give hele, direkte udsagn. Dette kan læses som en erstatning til den spørgende ven/kollega/ægtefælle mv. I stedet for at spørge og derved trætte din samtalepartner, kan du give hele udsagn. De består typisk af en passiv del og en handlingsdel. I stedet for at sige, at du er uenig, utilfreds, ked af det etc., kan du koble en aktiv del til udsagnet og sige, hvad du så gerne vil eller har brug for. Dette giver en samtale energi. I kan ved fælles hjælp nå langt, og særligt hvis du er god til at udtrykke dine behov og dine tanker tydeligt.

– være ydmyg. Vær ikke bange for at give udtryk for, hvad du tænker og føler. Det kan være en hjælp i samtalen, at den, man taler med, ikke forsøger at give sig ud for at være stærkere, end han/hun reelt er. At give plads til at være undrende, ked af det og måske især uvidende kan åbne op til en atmosfære af fortrolighed. Med din ydmyghed menes ikke, at du er naiv, men nærmere at du lægger masken og den kontrol, som ofte forfølger os.

– give gode råd. Hvis du altså har nogle. Det drejer sig ikke om altid at have et godt svar eller råd parat, men sidder du med et godt råd, som kunne passe ind i situationen, vær da ikke bange for at dele det med den anden. Det er jo ment som et råd, ikke en ordre. At være synlig med din personlige holdning til et emne er ikke en ulempe, men oftest en fordel. Blot bør du være følsom overfor samtalens forløb, at I begge bliver tilgængelige for hjælp og vejledning, med mindre andet er aftalt.