Frihed for Loke?

Kirkeminister Bertel Haarder har flyttet den gudsfornægtende sognepræst, Grosbøll, til en anden biskop. Og dermed får han lov at fortsætte.Men den store frihed for præster gælder desværre kun for gudsfornægtere og blasfemiske provo-præster. Er man derimod troende, samvittighedsfuld og gudfrygtig, risikerer man lettere at få en sag på halsen.
Det så vi klart demonstreret da biskop Lodberg Hvas førte en kættersag imod sognepræst Bent Feldbæk Nielsen og fik ham fradømt embedet – og pensionen! Hvad havde Feldbæk da gjort? Jo, han havde et lidt anderledes syn på dåben.
Pastor Grosbøll derimod, fornægter alt det grundlæggende i den kristne tro. Og biskop Liselotte Rebel gjorde fuldstændig ret i at suspendere ham fra tjeneste.
Når Jan Lindhardt nu springer til som „beskytter“ af Grosbøll, dømmer han sig selv. Hvis Lindhardt kan tage ansvar for at give kollats til en gudsfornægtende præst, så må han åbenbart selv være i tvivl om, hvem han har med at gøre – i den anden ende!
For vi må jo ikke glemme i vores lille danske folkekirkelige suppedas, hvem der er kirkens egentlige herre. Og en dag skal vi alle stå til ansvar overfor Jesus Kristus.
Det store problem i dansk kirkelighed er netop, at der er så lidt gudsfrygt. Man kan måske forstå, at Grosbøll tør sætte sig op imod Gud, for han tror jo ikke, han findes. Staklen har mistet troen. Mere alvorligt er det med Lindhardt, som siger, at han tror – men samtidig som over-hyrde tager ansvar for, at gudsfornægteren får lov at være hyrde.
Hvilken slags hyrde er det…?

Jesus sagde: Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene. (Joh 10,11-13)