Bjarnes hjørne:
Jeg elsker de grønne lunde….

En pris til det danske forår.For første gang i 13 år oplever min kone og jeg et dansk forår. Mens vi boede i Grønland havde vi ikke mulighed for at være i Danmark i marts-april-maj og var derfor afskåret fra at opleve, hvordan livet vender tilbage i naturen i Danmark. Vi var heldige et par gange at være i Danmark i slutningen af maj og fik en smagsprøve på det danske forår, men mere blev det ikke til.

Og vi savnede det ikke, mens vi levede i Grønland. Traveture i de danske bøgeskove var erstattet med hundeslædeture udover de store vidder, traveture i fjeldet og sejlads blandt de majestætiske isbjerge, der rejste sig som katedraler over vandoverfladen og kunne skimtes dybt under vandet. Somme tider oplevede man dem i 3 dimensioner, højt over vandt, dybt under vandet og spejlende i vandoverfladen – og måtte gang på gang bryde ud i sangen: „Oh, store Gud, når jeg dit værk beskuer.“ En sang som for os tidligere hørte bøgeskoven og de danske marker til.

Nu har vi så igen oplevet et dansk forår – og først da går det op for os, at vi nok alligevel har savnet det. Det er vidunderligt at opleve, hvordan naturen vækkes til live. Det spirer, vintergækker, erantisser, krokuser, tulipaner, påskeliljer og pinseliljer myldrer op af jorden. Gyvelen springer ud. Anemonerne dukker op og dækker skovbunden som et tæppe. Bøgen springer ud og det grønnes overalt. Fuglestemmerne stemmes til lovsang. Redebygningen går i gang. Livet vækkes til live. Og vi har nydt det i fulde drag og vi har glædet os over Guds skaberværk. Hvor Gud dog er stor! Kreativ! Mægtig! Og det er den samme Gud, der sendte sin søn til frelse for os. Det er den samme Gud, der sendte os Helligånden.

I dette forår er det igen den danske natur, der får os til at nynne med på „Oh store Gud.“ Men også J. Helms vidunderlige sang „Jeg elsker de grønne lunde“ dukker op, når vi færdes i naturen i Danmark. Den sang siger bare så meget om vores dejlige fædreland og så slutter den med at sige: „Men end er der sang i skoven, højt bølger det røde flag: end er der en Gud for oven, der råder for Danmarks sag.“ Det er for mig ufatteligt, at det ikke netop er „Jeg elsker de grønne lunde“, der er Danmarks nationalsang.