Debat

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens.

Socialdemokraternes arbejddsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, kalder en afskaffelse at St. Bededag for meget, meget interessant, da der på den måde kan skaffes 2 mia. kr af de 4 mia kr., som regeringen kræver, at der bliver fundet i trepartsforhandlingerne som går igang til foråret. Rør ikke ved St. Bededag siger partifællen Karen Flint, for den er konfirmationsdag, og hun frygter for restaurationsbranchen, da forsamlinghuse og restauratører vil lide, hvis man fjerner dagen som fridag.
Må jeg gøre opmærksom på, at St. Bededag er en officiel dansk helligdag og har været det siden 27. marts 1686 – ikke blot en fridag. I 2012 falder dagen fredag d. 4. maj. Socialdemokraternes og regeringens ønske om profit og økonomisk vækst på bekostning af St. Bededag vil svække gennemslagskraften i det danske samfund, da denne dag bliver brugt af utallige kirker til at finde sammen på tværs af kirkeskel og bede for Danmark. De foldede hænder er den stærkeste magt, der findes!
St. Bededag blev indvarslet aftenen før ved stormklokkeringning fra landets kirker, lad os bare gøre det igen. Det var tegn til, at der ikke længere måtte drives handel, og at kroer, beværtninger og lign. skulle lukke, så folk kunne gå hjem og hellige sig den forestående bededag og møde veludhvilede og ædru i kirke næste morgen. Lad os få genindført lukkeloven. Derefter skulle befolkningen afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags ”verdslig forfængelighed”, indtil dagens kirkelige handlinger – gudstjeneste, højmesse, tolvprædiken og aftensang – var overstået. Lad os fastholde søndagen, St. Bededag og de øvrige helligdage som det, de er, gudgivne øjeblikke, hvor mennesket har mulighed for at få de åndelige batterier genopladet.
pastor Benny Blumensaat
Kirkegade 58
6700 Esbjerg

Mogens Albrectsen skrev kronik i uge 5.

Under ovennævnte overskrift i Udfordringen d. 2. februar 2012 omtaler Mogens Albrechtsen bl.a. menighedens bortrykkelse. M.A. skriver, at ”Det Nye Testamente taler jo om to ”genkomster”, hvoraf den ene sker usynligt for verden”. Hertil skal jeg bemærke, at der i det Nye Testamente ikke findes et eneste sted, som angiver, at der er to genkomster. Biblen taler alene om Jesu genkomst eller Jesu andet komme. Der må således være tale om en fortolkning. Tolkningen om to genkomster er sædvanligvis knyttet sammen med en tolkning om, at menigheden bortrykkes inden den store trængsel, og at den sidste af Jesu genkomster sker ved afslutningen af den store trængsel. Imidlertid er en sådan tolkning tvivlsom, i hvert fald er den ikke i overensstemmelse med flere afsnit/skriftsteder i Bibelen.
I Matt. 24, 27-31 siger Jesus bl.a: ”For som lynet kommer fra øst og lyser helt om i vest, sådan skal også menneskesønnens komme være…. og ”Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden” (92-overs). Dette bibelafsnit handler både om Jesu genkomst og om bortrykkelsen til høj basunklang inden for, så vidt jeg kan læse, samme tidsrum, og ikke om et for verden usynligt komme i forbindelse med bortrykkelsen. I øvrigt anfører Skriften også i 1. Tess. 4,16-17 og i 1. Kor. 15,52, at Jesu genkomst og bortrykkelsen sker til lyden af Guds basun. Basunklang bruges som bekendt bl.a. for at kundgøre, at kongen kommer. Det forekommer derfor meget lidt nærliggende, at Jesus i forbindelse med sin genkomst først skulle komme usynligt, idet der så ikke ville være nogen grund til, at det sker til høj basunklang/lyden af Guds basun. I Matt. kap. 24, hvor Jesus svarer på disciplenes spørgsmål om de sidste tider og sin genkomst, henviser Jesus tillige til Dan. I Dan. 7, 25 hedder det bl.a. om Antikrist, at han skal ” tale mod den Højeste og mishandle den Højestes hellige; han skal sætte sig for at ændre tider og lov, og de skal gives i hans hånd i én tid og to tider og en halv tid” (48-overs). Dette, men også Åb. 7, 9- 14 og andre bibelvers angiver, så vidt jeg kan se, at kristne skal gennem den store trængsel. Biblen giver imidlertid ikke et direkte svar på dette spørgsmål. Det er nok fordi, vi ikke skal vide det, men beflitte os på til hver en tid at være rede til at møde Herren.
I øvrigt hedder brudepiger (92-overs) brudejomfruer i 48-oversættelen, og det gør det også i den græske grundtekst. Der er derfor tale om brudejomfruer, der skal giftes med brudgommen, og ikke om brudepiger i den forstand, vi forstår i dag. Derfor er brudejomfruerne at sammenligne med menigheden. Lignelsen handler om Jesu formaning og belæring til sin brud (menigheden) om det, han slutter med at sige: ”Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen” (92-overs). Den handler ikke om brudepiger, som venter på brudgommen og bruden.
Poul Damgaard
Forstkandidat
Dalkær 10,
5550 Langeskov