Lad Jesu ord bestemme, hvordan du tænker

„Bed uophørligt.“ (1. Thess. 5,17)Vi tænker rigtigt eller forkert angående bøn alt efter de tanker, vi gør os om bøn. Hvis vi tænker på bøn som åndedrættet i vores lunger eller blodet fra vores hjerte, tænker vi rigtigt. Blodet strømmer uophørligt, og åndedrættet fortsætter uophørligt; vi er os det ikke bevidst, men det er stadig i gang. Vi er os ikke altid bevidst, at Jesus holder os i fuldkommen forbindelse med Gud, men når vi adlyder ham, så gør han det.
Bøn er ikke en øvelse, bøn er selve livet. Vogt dig for alt, hvad der standser bønnens udbrud. „Bed uophørligt“, hold fast ved den barnlige vane at bryde ud i bøn til Gud i dit hjerte hele tiden.
Jesus talte aldrig om ubesvaret bøn; han havde den grænseløse vished, at bøn altid bliver besvaret. Har vi ved Ånden den samme grænseløse vished, som Jesus havde om bøn, eller tænker vi på de gange, hvor Gud ikke synes at have svaret på vores bøn? „Hver den, som beder, han får.“ Vi siger: „Ja, men … ja, men …“. Gud hører bøn og besvarer den på bedste måde, ikke blot somme tider, men hver gang, selv om der ikke altid følger et omgående udtryk for svaret på det område, hvor vi ønsker det. Forventer vi, at Gud hører bøn?
Faren for os er, at vi gerne vil udvande de ting, som Jesus siger, og få dem til at betyde noget, der stemmer med sund fornuft; men hvis det kun var sund fornuft, var det ikke umagen værd for ham at sige det.
De ting, Jesus siger om bøn, er overnaturlige åbenbaringer.

Af Oswald Chambers