Nu kan Emil snart blive civilregistreret
Kirkeminister Bertel Haarder vil i nærmeste fremtid give ikke-medlemmer af folkekirken mulighed for at blive civilregistreret uden at skulle en tur omkring kordegnekontoretDen nu seks måneder gamle Emil Jul Hylleberg er næppe klar over, at han siden sin fødsel har været genstand for massiv medieomtale og har givet adskillige bureaukrater grå hår.
Den 5. januar i år skrev hans forældre, Line Jul og Rasmus Hylleberg, et brev til daværende kirkeminister Tove Fergo. Her forklarede de, hvorfor de nægtede at lade deres nyfødte barn civilregistrere i folkekirken, som lovgivningen ellers tvinger dem til.
Parret er baptister og finder det krænkende, at de skal registrere deres barn i et andet trossamfund, som de ikke er medlemmer af.
Familien fik omgående støtte fra Baptistkirken i Danmark, og siden har andre familier tilsluttet sig protesten ved også at nægte at lade deres børn civilregistrere.
Men nu har kirkeminister Bertel Haarder efter et samråd med biskopperne angiveligt fundet en løsning på problemet. I nærmeste fremtid vil Kirkeministeriet oprette et centralt kontor, der kan klare registreringen af fødsler og dødsfald for personer, der ikke er medlemmer af folkekirken.
Det bliver dog ikke nødvendigt at møde op på en bestemt adresse for at klare civilregistreringen. Med nutidens mange kommunikationsformer kan registreringen klares via e-mail eller almindelig post. På et bispemøde i januar skitserede Haderslevs biskop Niels Henrik Arendt et lignende forslag.
Til Kristeligt Dagblad siger Rasmus Hylleberg, at han er tilfreds med ministerens beslutning. Men at han kun ser det som første skridt på vejen. Helst så Rasmus Hylleberg, at al registrering kom ud af folkekirken ligesom i Sønderjyllands Amt, hvor registreringen finder sted på kommunekontoret.
Også formanden for Danske Kirkers Råd, Peter Lodberg, er godt tilfreds med ministerens udspil. Han mener, at ordningen tilgodeser de, der gerne vil gå uden om folkekirken, men han ser ingen grund til at fjerne al civilregistrering fra folkekirken, da han mener, at systemet indtil nu har fungeret upåklageligt.
Fra start har der været velvillighed fra både biskopper og andre folkekirkefolk til at finde en holdbar løsning. Argumentet har blandt andet været, at kirkens rolle i registreringen først og fremmest er historisk, fordi den lokale præst før i tiden ofte var den eneste i landsbyen, som kunne læse og skrive og dermed føre kirkebogen.
Alligevel har en løsning været længe undervejs. Især for de tre baptistfamilier, som har rejst sagen gennem civil ulydighed. Det ene par er endda blevet meldt til politiet og risikerer en retssag, hvis ikke snart Kirkeministeriet er klar med en endelig løsning.
Siden Haarders udmelding har Det Radikale Venstre krævet al civilregistrering ud af folkekirken og hen på de lokale kommunekontorer.
Det forslag bakkes op af både baptister, katolikker og muslimer.
