Ny chance til Grosbøll

Præsten, der ikke tror på Gud, kan vende tilbage til prædikestolen, hvis han vilMan kan godt være præst i Den danske Folkekirke, selv om man offentligt har udtalt, at man ikke tror på en skabende og opretholdende Gud.
Det står klart, efter at kirkeminister Bertel Haarder i sidste uge endnu engang åbnede kirkedøren for Taarbæk-præsten Thorkild Grosbøll, der har været fritaget for tjeneste siden den 10. juni sidste år.
Thorkild Grosbøll skrev og udtalte flere gange i foråret 2003, at han ikke tror på en skabende og opretholdende Gud. Og de udtalelser holder han fast i den dag i dag, siger han til flere medier.
Men de hindrer ham altså ikke i at komme tilbage til folkekirkens prædikestol.
Kirkeministeriet afviser med beslutningen at trække Thorkild Grosbøll for præsteretten. I stedet mener Bertel Haarder, at den slags sager bør løses i folkekirkens eget regi.
Det forsøgte man også, da Grosbølls overordnede, Helsingør-biskoppen Lise-Lotte Rebel først fritog Grosbøll for tjeneste og senere lod ham vende tilbage under skærpet tilsyn.
Efter en lang række opklarende samtaler mellem præst og biskop, konkluderede Lise-Lotte Rebel i juni sidste år, at Grosbøll efter hendes bedste overbevisning har sat sig udenfor folkekirkens bekendelsesgrundlag, og at hun derfor ikke længere kunne påtage sig at føre tilsyn med præstens lære.

Ifølge Kirkeministeriets udmeldning i sidste uge handlede biskoppen korrekt, da hun fritog Grosbøll for tjeneste. Alligevel afviser ministeriet at rejse den læresag , som Lise-Lotte Rebel og mange andre anbefalede. Blandt andet fordi præsterettens behandling af sagen forventes at trække i langdrag.
– Spørgsmål om folkekirkens bekendelsesgrundlag bør, så vidt det overhovedet er muligt, løses inden for rammerne af det sædvanlige tilsyn i folkekirken. En sag ved præsteretten bør alene være sidste udvej, siger Bertel Haarder.
Derfor har ministeriet bedt Roskildes biskop Jan Lindhardt om at overtage tilsynet med Grosbøll fra kollegaen i Helsingør. Jan Lindhardt har hele tiden støttet Grosbølls ret til at fortsætte i embedet, og han har ikke i sinde at hindre Grosbøll i at vende tilbage.
– For at komme ud af dødvandet, har jeg invilliget i at overtage tilsynet med Grosbøll og således give ham en ny chance til at holde sig indenfor folkekirkens bekendelsesgrundlag, siger Jan Lindhardt.
– Selv mener han at have gjort dette, men der må rejses alvorlig tvivl, om det virkelig er tilfældet.

Hvis Grosbøll ønsker at vende tilbage til sit embede, skal han nu med sin underskrift genbekræfte det præsteløfte, han aflagde, da han i sin tid blev ordineret som præst i folkekirken. Derefter vil biskoppen give Grosbøll sin kollats – godkendelse til at betjene sit præsteembede.
I præsteløftet lover præsten, at han vil forkynde Guds ord rent og purt, som det findes i Bibelen. Og at han vil bekæmpe lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse.
Jan Lindhardt understreger dog, at han vil trække sin kollats tilbage, hvis ikke Grosbøll lever op til sit præsteløfte.
Ifølge Grosbølls foreløbige udmeldinger, agter han at vende tilbage til sit embede ved Taarbæk Kirke.
Kirkeministeriets håndtering af sagen er blevet kritiseret voldsomt fra flere sider.
Blandt andet udtaler Haderslevs biskop Niels Henrik Arendt til Kristeligt Dagblad, at Grosbøll-sagen er en tabersag for folkekirken, og at Kirkeministeriets afgørelse trækker tæppet væk under de muligheder, en biskop har for at føre tilsyn med en præst.
Overfor samme avis kalder Indre Missions formand Christian Poulsen beslutningen for en hovsaløsning, som kaster skam over det kirkelige retssystem.
Christian Poulsen har tidligere i sagen insisteret på, at Grosbøll-sagen kom for præsteretten.