Forældrene, der blev væk

Mette er narkosesygeplejerske og Martin er journalist i en større dansk by. Jørgen går i 2c, og Lena går i 5c. Hele familien Lautrup er engageret i den lokale menighed, de deltager jævnligt, men står ikke med ansvaret for noget… Martin er rolig, dygtig og respekteret som journalist, og da han hovedsaligt dækker politik, er det ofte, at han også er af sted om aftenen. I dagtimerne skal han stadig på kontoret, men heldigvis er der skole-fritidsordning, så børnene ikke altid skal være alene, da det er tit, at Mette ikke har fri. Både Mette og Martin tager nemlig ekstra vagter, nu hvor børnene er større. På den måde kan det nemlig snart blive muligt for familien at få et hus med en større have, hvor de kan være sammen som familie og hygge sig.

Søn med slag i
En dag ligger der en besked på telefonsvareren og et brev fra Jørgens klasselærer. Jørgen har banket en af de andre drenge fra 2c, fordi de beskyldte ham for at have stjålet en Gameboy. Jørgen har normalt ikke et voldsomt temperament, så det undrer Martin og Mette. Men det undrer dem også, at han har en Gameboy. Det tager hårdt på dem, for det var ikke mere end fire måneder siden, at Lena var begyndt at gå sammen med nogle af de ”hårde” elever fra 8a. Mette havde fået det at vide af en af deres venner, der var lærer på skolen. Men det viser sig, at Jørgen har taget penge fra deres husholdningspung, når han var ude og købe ind til familien, og da de andre drenge af misundelse begyndte at drille ham, vidste de slet ikke, hvor ømt et punkt den Gameboy var, og hvorfor Jørgen reagerede, som han gjorde.
Lena har ikke selv lyst til at blive som dem hun går med, men hun synes det er fedt at hænge ud med nogen, der tør give udtryk for, hvad de mener om skolen og ”systemet”, som de kalder det, og efterhånden synes hun ikke, at det er så forkert, det, de siger.

Løsningen, tak
Hvad sker der i Jørgens og Lenas liv? Kan det for Lenas vedkomne tilskrives begyndende teenageoprør, ”der nok skal gå over igen”? Eller er det i højere grad, at hun, som alle andre børn, har brug for betydningsfulde andre, som hun kan spejle sig i og formes efter? Hvis forældrene ikke er til rådighed i høj nok udstrækning, som tilfældet med Mette og Martin, sænkes børns kriterier for, hvem der er betydningsfulde. Derved kan hvem som helst, der vil give dem tid, få indflydelse. I den situation har forældrene i sagens natur ikke meget indflydelse på, hvem det bliver. For selv om pædagoger og lærere er kvalificerede til at beskæftige, uddanne og socialisere børn, er det ikke deres opgave at opdrage børn. Det er forældrenes opgave.

Opdragelsens ABC
Opdrage er ikke kun, hvad børn må og ikke må. Det er også tid, værdier, omsorg, kærtegn og kærlighed. For når børn får det, giver det mening for dem at respektere de regler, der følger med og formidles i samværet. Ofte ser det dog ud, som om pædagoger og lærere opdrager mere end forældre. Det kan både skyldes, at de ser børnene mere, end forældrene gør, men også, at samfundet og ”videnskaben” ofte formidler det budskab, at det er bedre med pædagoger og lærere i børns opvækst. Ikke at pædagoger og lærere ikke er uddannet til at forstå og arbejde med børn, og mange er dygtige til det og gør et stort stykke arbejde, men ingen kan overgå betydningen af nærværende forældre.
Så længe forældrene er levende, bør det være dem, der opdrager børnene og giver deres værdier videre til børnene. Selv ønsker vi, min hustru og jeg, at vores børn skal have vores kristne værdier og ikke pædagogers eller læreres (sekulariserede) værdier. Derfor har vi gjort os klart hvilke værdier, vi ønsker, de skal have, og hvordan vi vil formidle dem til dem.

Hvor er børnenes Gud?
Hvorfor har Jørgen tilsyneladende glemt alt om det, han har lært i utallige søndagsskoler, fredagsklubber og på sommerlejre? Kan han ikke de 10 bud udenad, (eller i hvert fald ved, at han ikke må stjæle)? Når nu hans forældre har sendt ham i søndagsskole og fredagsklub, for at han netop skulle lære det, hvorfor hænger det ikke bedre ved? I Jørgens tilfælde skyldes det, at han netop er blevet sendt af sted for at lære det. For Martin og Mette så det aldrig som deres Gud-givne opgave at oplære dem til at leve efter kristne værdier i alle forhold. De sagde ja til at opdrage dem i kristentroen og mente at udfylde det ved at bede Fadervor med dem og sende dem i søndagsskole og så videre ”…børnene skal jo også selv tage stilling”. Men de tænkte ikke nærmere over, at de bevidst skulle sætte sig ned og fortælle, lære og snakke med dem om, hvilke værdier de havde i deres eget liv, værdier som de ønskede sig, børnene også skulle have. Det kommer ikke af sig selv.
Hvordan det kan gøres står beskrevet flere steder i Bibelen i 5. Moses kap. 4 vers 9 og kap. 6 vers 6-7 og Salme 78 vers 5-7. Martin og Mette vidste ikke, at de bevidst også skulle rejse sig op og gå foran dem som et godt eksempel og vise, hvordan overbærenhed, retfærdighed og tilgivelse leves ud. At de som forældre skulle sætte ord på overfor hinanden, hvad de ønskede, børnene skulle lære, og så træde i karakter og formidle det med mildhed, sandhed og kærlighed.

Og så er der ægteskabet
Hvordan kunne det så gå til, at Lena og Jørgen kom til at lide under tilbagetrukket forældreskab, når nu Mette og Martin altid havde ønsket det bedste for familien. Med hensyn til prioriteringerne omkring børnene havde de gjort det ud fra en blanding af et oprigtig ønske om at få bedre materielle vilkår for hele familien. Men også ud fra en usikkerhed på, om de nu kunne gøre det bedre selv, når samfundet er sat op til og opfordrer til, at børn passes ude, fra de er helt små, så man kan engagere sig selv på arbejdsmarkedet og sikre sig og familien materielt. Det er i sig selv ikke negativt at ønske og arbejde på gode kår for sin familie. Det bliver det først, når det sker på bekostning af nærværende forældre.
Vi vil sikkert alle gerne have, at vores børn vokser op og bliver sunde, modne og helhjertede kristne mennesker. For at nå dertil har børn brug for en engageret opdragelse. De fleste voksne, der har klaret sig godt og er harmoniske, har som børn haft nærværende forældre eller andre betydningsfulde voksne, der bevidst gav deres værdier videre. Prøv at spørge dem!