Hvis du ikke har fået, så bed

„For enhver, som beder, får „ (Luk. 11,10)Der er ikke noget sværere end at bede om noget. Vi kan længes og ønske og begære og lide, men først når vi er kommet til den yderste grænse, vil vi bede. En følelse af stærk nød får os til at bede. Har du nogensinde bedt ud fra en dyb følelse af fattigdom og nød? „Hvis nogen af jer mangler visdom…“ (Jak. 1,5). Men vær sikker på at du nu også mangler visdom. Du kan ikke bringe dig selv i kontakt med Guds virkelighed når som helst, det passer dig. Det næstbedste, du kan gøre, hvis du ikke lever i åndelig virkelighed, er at bede Gud om Helligånden efter Jesu Kristi ord (jf. Luk. 11,13). Det er Helligånden, som gør alt det, Jesus gjorde for dig, virkeligt i dig.

„For enhver, som beder, får.“ Det betyder ikke, at du ikke får, hvis du ikke beder (jf. Matt. 5,45), men du vil ikke modtage fra Gud, før du kommer dertil, at du beder. At modtage vil sige, at du er kommet ind i barneforholdet til Gud, og nu forstår du både med dit intellekt og din ånd, at disse ting kommer fra Gud.
„Hvis nogen af jer mangler visdom…“ Hvis du indser, at du mangler visdom, er det fordi, du er kommet i forbindelse med åndelig virkelighed; tag så ikke din fornufts skyklapper på igen. Folk siger: „Prædik det enkle evangelium for os; sig ikke, at vi skal være hellige, fordi det fremkalder en følelse af ussel fattigdom, og det er ikke rart at føle sig ludfattig.“ At bede betyder at tigge. Nogle mennesker er fattige nok til at erkende deres fattigdom, og sådan er nogle af os på det åndelige område. Vi modtager ikke, hvis vi beder med en bestemt bagtanke, hvis vi altså ikke beder på grund af vores fattigdom, men på grund af vores begærlighed. En fattig stakkel beder ikke af nogen anden grund end den elendige, den pinlige stilling, hans fattigdom har bragt ham i, han skammer sig ikke ved at tigge. Salige er de fattige i ånden.

Af Oswald Chambers