Svar til Lis Holmsgaard


Kære Lis Holmsgaard,
Tak for dit brev i sidste nummer af Udfordringen – og tak for de pæne ord om min bog, „Uddrift“. Jeg vil også gerne takke for din blide tone; noget, jeg nok kan lære en del af.
Du skrev, at du blev ked af, at jeg angriber „mennesker, der tjener Gud“ – og så nævner du Christian Hedegaard. Og det skal såmænd nok passe, at Christian Hedegaard tjener Gud. Det siger han, at han gør, og det tilkommer ikke mig at dømme i den sag. (Når Gud kan bruge sådan en som mig, så kan han vel også bruge Christian Hedegaard.) Du citerer så Bibelen i den forbindelse: „På deres frugter skal I kende dem,“ og du fortæller om, at mennesker ved Christian Hedegaard „lærer Gud at kende og bliver sat i frihed fra mange forskellige slags problemer.“
Der er dog også nogle alvorlige problemer forbundet med Christian Hedegaard. Ud over de åbenlyse teologiske kortslutninger i hans forkyndelse og al den splid, han har skabt og fortsat skaber, er der også de rent menneskelige omkostninger. For når man ser ånder alle vegne og „kaster dem ud“ til højre og venstre, er der noget galt. Det er mennesker, vi taler om. Det er mennesker, som har problemer, og som måske, måske ikke, er besatte. Man kan ikke straks stemple et menneske som „besat af dæmoner“ og derefter befale over ånderne; der skal en helt anden og langt mere grundig undersøgelse og siden hjælp til.
Mistænker man, at et menneske er besat, så skal man ikke straks kaste sig over vedkommende med befalinger og højtråbende bønner. Så skal man give sig tid til at finde ud af, hvad det her drejer sig om. Det er vigtigt at få afklaret, om det drejer det sig om en, der er besat, eller en, der mener sig besat. Forskellen er mega!
Er situationen en anden, nemlig at det er Christian Hedegaard, som mener, at mennesker er besat, uanset at de så ellers selv måtte mene noget andet, er det, synes jeg, ganske modigt af ham at fremsige dette. Jeg siger ikke, at han ikke i nogle tilfælde kan have ret, men sæt nu at han tog fejl! Det vil være overordentlig ødelæggende at fortælle folk, at Satan selv er på spil, hvis problemet er noget helt andet, nemlig at vedkommende er syg, ikke kan få sit liv til at fungere eller hvad ved jeg!
Og så til sidst, når nu du selv nævner det: Frugterne. Når jeg ser på de frugter, der plukkes af Christian Hedegaards virke, synes det som en underlig, organisk enhed, der kan producere disse frugter. Jeg har hørt fra folk, som jeg anser for pålidelige, at mennesker har mødt Jesus gennem Christian Hedegaards forkyndelse. Det glæder mig, og måske skulle jeg have skrevet noget mere om det for ikke at lyde for hård; men det glæder mig virkelig. Jeg tvivler heller ikke på mandens gode intentioner og kærlighed til Jesus.
Jeg har bare også erfaret noget af det vraggods af ødelagte mennesker, som han har efterladt sig. Og det bekymrer mig.

Thomas Teglgaard