Tidligere røver holder foredrag
Ungdomsorganisationen Youth For Christ (YFC) har netop udsendt deres seneste katalog, der tilbyder en række foredrag, koncerter og events til skoler og ungdomsklubber.Ny i teamet er Dennis Larsen fra Lemvig, der tilbyder foredrag om Unge og stoffer. Dennis Larsen kan berette om et liv med hårde stoffer, kriminalitet, død, vold og fængsel. Selv har han været tæt på at dø flere gange, og mange af hans gamle venner ligger nu på kirkegården.
Dennis liv er også et vidnesbyrd om, hvordan stoffer og alkohol blev lagt på hylden, da han blev kristen. Og om, hvordan han nu har fået overskud til at fortælle unge om sit liv og advare mod at eksperimentere med stoffer.
– ole