Hjælp! Vi er forskellige!

Og hvad så? Forskellighed behøver ikke kun at skabe problemer i et ægteskab…- Hjælp! Vi er forskellige!
Sådan lød emnet for „Familier på Vej“s sommerlejr på Sommersted Ungdomsskole i år.

Angela og Andreas Frisz (t.h) fra Dresden i Tyskland leder Ungdom Med Opgaves familiearbejde i Europa. Her ses de sammen med Kisser og Hans Verner Morell, som oprettede foreningen „Familier på Vej“ efter først at have ledet UMOs familiearbejde

Som talere havde foreningen indbudt Angela og Andreas Frisz fra Dresden i Tyskland. De er ledere af Ungdom Med Opgaves familiearbejde i Europa og rejser meget.
– Vi har nu familiearbejde i gang i 17 lande, og vi vil gerne begejstre, udruste og lære ledere til at drive familie-arbejde i alle europæiske lande. Ikke mindst i Østeuropa, siger de.
UMO har også familiearbejde i Danmark, og desuden findes altså også foreningen „Familier på Vej“, som er blevet til på inspiration fra UMO, men er selvstændig.

– Et stort problem for mange par er, at de opdager, at de er så forskellige, fortæller Angela, som godt kender problemet fra sit eget ægteskab:
– Jeg er selv meget hurtig, mens min mand Andreas er meget langsom. Nogen er menneske-orienteret, mens andre er opgave-orienteret. Osv.
Problemet er ikke, at man er forskellige, for det kan være meget positivt, hvis man forstår at tackle det. Problemet er mere, at man i et parforhold nemt kommer til at udvikle en særlig stil overfor hinanden, når man er forskellige. Man tilpasser sig hinanden, og så risikerer man at få nogle uvaner og fordomme overfor hinanden, som kører forholdet ned.
Det gælder om at forstå hinandens personlighed. At den anden ikke blot gør noget på en bestemt måde for at irritere en, men fordi det er den måde, han fungerer på, siger Angela til Udfordringen. Hun mener, at vi ofte fordømmer andre ud fra, hvordan vi selv er.

– Vi har alle en vis tilpasningsevne. Det gælder om, at man ikke tilpasser sig så meget, at man selv forsvinder, men at man er helt sig selv – og samtidig i stand til at tilpasse sig, siger Angela og Andreas.
– Når vi ikke kan få forholdet til at fungere, kan det skyldes:
Manglende forståelse for den andens forskellighed.
Egoisme og dovenskab – at man ikke gider gøre en indsats for at få det bedre.
Traumatiske erfaringer, som stadig påvirker én.
Manglende følelsesmæssig modenhed.
Manglende sociale færdigheder.
– Men den gode nyhed er, at vi med Guds hjælp virkelig kan overvinde alle disse forhindringer, siger Angela.

Angela og Andreas nævner fem skridt, man skal tage for at komme videre:

1) Gennem iagttagelse at forstå den andens opførsel.

2) At forstå den andens menneskelige behov.

3) At udvikle en positiv indstilling til mennesker, som er anderledes.

4) At finde ud af, hvad der fremkalder spændinger hos bestemte mennesker.

5) At bruge sin evne til at tilpasse sig og tilgodese den andens behov.

– Nogle stabile og samvittighedsfulde mennesker nøjes med at antyde det, de ønsker, og håber at andre så selv kan gætte sig til det. Sådan fungerer de nemlig selv. Men hvis man f.eks. har med mere dominerende typer at gøre, så må man sige tingene helt klart, hvis de skal forstå det. Sådan foretrækker de det nemlig selv, fortæller Andreas.

– Ofte synes vi, at mennesker skal være ligesom vi selv. Men vi ER forskellige og skal ikke lave hinanden om. De urolige små drenge er måske fremtidens ledere. De stille børn er måske fremtidens omsorgsfulde og samvittighedsfulde terapeuter.
Som forældre skal vi ikke forsøge at lave børnene om, men koncentrere os om de stærke sider og spejle og opmuntre dem, fastslår parret, som på Sommersted talte for godt 200 deltagere i en uges seminarer. Undervisningen kan købes på CD eller MP3-filer hos Familier-paa-vej.dk
Angela og Andreas Frisz er ikke selv vokset op i et kristent miljø. De blev begge personlige kristne i en voksen alder, mens de opholdt sig i udlandet. De har en dreng på 22, Johannes, og en datter på 20, Julia.