Ny EuroLife Kirke starter i Århus
EuroLife Kirke er en ny frikirke, som åbner den 27. august med en stor åbningsevent i Mejlgade 44 i Århus midtby.
Ved denne event bliver pastor Linda Wilson indsat som kirkens præst.
EuroLife Kirkes pastor Linda Wilson har igennem mange år været underviser og forkynder både i Danmark og i udlandet.
Linda Wilson kom fra Australien til Danmark i 1995. De seneste år har hun både været tilknyttet som underviser på Mariager Højskole og desuden også rejst rundt i Danmark og holdt events i forbindelse med sin egen tjeneste i Linda Wilson Ministries International. Disse events vil fortsætte rundt om i Danmark efter kirkens start.
EuroLife Kirkes vision er at møde mennesker med evangeliet på en moderne og relevant måde. Dette gøres f.eks. ved at have fokus på god musik, fællesskab og personlige relationer og en fornyet forkyndelse af evangeliet. Det er også vigtigt for EuroLife Kirke at være synlig i det lokale miljø.
EuroLife Kirke holder møder hver søndag formiddag i kirkens lokaler i Mejlgade. Allerede inden den officielle åbning har EuroLife oplevet et stort fremmøde af besøgende.
I forbindelse med aktiviteterne i kirken er der lavet en café, som foreløbig holder åben hver fredag aften og i forbindelse med søndagsmøderne. Caféen byder på live musik og forskellig kaffe, cappucino, espresso, café latté og andre gode forfriskninger. Caféen er åben for alle og man kan tage sine kolleger, venner og familie med.
– hanne