Ny video til åndeligt søgende

USA – Det Internationale Bibelselskab (IBS) har netop udsendt videoen Not Far (Ikke langt herfra). Den er særligt rettet mod unge, der søger efter åndelige værdier.– Mange unge søger efter åndelige sandheder. De siger, at der må være mere her i livet end en endeløs higen efter rigdom og glæde, udtaler Steve Johnson, der er vicepræsident for IBS.
Filmen fra IBS fortæller om tre unge amerikaneres søgen efter meningen med livet. Den er bygget over interviews med mennesker, der med Guds hjælp er kommet igennem tider med narkomisbrug, skilsmisser og andre vanskelige forhold.
– mbc