Sylteglasset
Lise Palmelund gør sig nogle tanker om livet ved sylteglassetNu er bærsæsonen over os. Jeg hører til dem, som synes, at det er en dejlig syssel at plukke bær og lave saft og marmelade. 
Det giver mig en dejlig glæde og fred, og jeg ser forventningsfuld frem til hver sommer, hvor jeg skal i gang med bærrene.
Her til morgen kom en masse tanker myldrende, og jeg stod straks op og fattede pennen.
Er der nu den rigtige etikette på glasset? Svarer den til indholdet i glasset? Og hvorfor kommer man ofte til at klistre et nyt mærke ovenpå det gamle? Jeg hører desværre ind under sidstnævnte kategori.
Etiketten kan sidde utrolig godt fast, ja næsten være umulig at rykke af. Limen binder.
Som menneske kan vi også have en etikette siddende på os som kan være svær at komme af med.
Du duer ikke til noget, du er grim, du er en fejltagelse osv. Svarer det nu også til indholdet?
Vi er alle skabt i Guds billede, og Han elsker os alle uanset, hvad indhold, der er i dit liv. Alle har værdi, mængden af dine talenter har intet med Guds kærlighed at gøre.
Har du mange etiketter siddende, som er svære for dig at få rykket af? For Gud er intet umuligt. Han sendte sin Søn Jesus ned på jord, netop for at sætte dig og mig fri. Han giver os en ny identitet. Han fjerner de gamle mærker og sætter nye på. (Vi kaldes kongebørn, Guds udvalgte, m.m.)
De gamle etiketter må væk, og glasset skal renses.
Kom til Jesus. Han har købt dig fri. Ved Hans blod kan du blive renset/vasket og få et helt nyt indhold.
Hvad sker der, hvis man kommer et nyt indhold i glasset og en ny etikette udenpå, og der stadig er gamle rester udenpå og indeni? Ikke et godt resultat. (Ny vin hældes ej heller på gamle vinsække.) Det bliver noget juks.
Guds nænsomme hænder og vandet renser og kan fjerne alt det gamle. Det kan hænde, at glasset skal ligge i sæbevandet i et stykke tid, andre gange bliver glasset hurtig rent. På det menneskelige plan har vi jo forskellige ting som der kan ryddes op i. Kan, ikke skal, da det er en personlig viljesbeslutning.
Det er en proces, ligesom det er en modningsproces med dit liv, når du vandrer med Jesus. Men ønsker du af hele dit hjerte at følge Ham, og være Hans discipel, er du nødt til at give afkald på dit gamle liv. Dette bekender du bl.a. i dåben, hvor du indgår en pagt med Frelseren. Vandet renser.
Som kristne får vi lov at være Guds arme og hænder. Du og jeg kan svinge opvaskebørsten. Det hænder, at der skal skrubbes godt og grundigt, måske flere gange.
Den modstand, der kan være, når et mærke skal fjernes (limen), skyldes vor identitet. Det kan for nogle mennesker føles utrygt lige pludselig at skulle leve på en ny måde.
Jeg tror, det er derfor, at vi som kristne bliver mindet om lidt efter lidt, hvad vi skal rydde op i. Som et løg man skræller flere lag af. Vi kunne ikke klare det, hvis alt blev ændret på én gang.
Der står jordbær på glasset, men indeni er der hindbær. Dyb forvirring. Jeg tager ikke glasset, for jeg kan ikke lide jordbær. Det giver misforståelser, når indhold og etikette ikke passer sammen.
Er der mange lasede og grimme mærkater på glasset, kommer det til at se træls og ubrugeligt ud. Lige til at smide ud. Men kast ikke glasset bort. Fjern hellere snavset, så er det rent som nyt. Man kommer jo ikke nyt indhold i sådanne gamle glas. Kast dem ikke bort, så går de i stykker. Hvis vi som mennesker, skrøbelige og fine, skal gøres brugbare i Guds rige, så er denne sæbevask nødvendig.
Det er så nemt at lægge låg på de sorte skyggesider i vort liv, det kan gøre så ondt at blive konfronteret med dem. Og derfor tror jeg, at vi som mennesker ofte sætter nye mærkater udenpå.
Guds ord renser. Guds ord opløser de ting i dit liv, som har bundet dig (som limen bag etiketten). Guds ord er sæbevand og skurebørste.
Guds frugter, som vi oplever i haven, er så vidunderlige.
Guds frugter kan også være i dit liv, hvis du vælger at sige ja til HAM.
Guds frugter er dem, vi kendes på, om vi er Jesu sande disciple.
Er det Guds frugter, som er i dit sylteglas?
Jeg håber, du er klar til at gå ind i en ny bærsæson.
Gud velsigne dig.
