Paven opfordrer til flere børn

Pave Benedikt XVI opfordrer katolikker verden over til at få flere børn.
– At få børn er en gave, der bringer liv og velfærd til samfundet, sagde paven forleden til 15.000 mennesker i Vatikanet. Han mener, at lave fødselsrater er med til at dræne flere lande for energi.
– Det frarøver nogle nationer håb om fremtidens legemliggørelse gennem børn, udtalte han. Desuden talte han om „sikkerhed, stabilitet og kraften i en talstærk familie“.
På trods af Vatikanets forbud mod brug af alle former for prævention ignoreres dette af mange i katolske lande som Spanien og Italien. Det er også blandt andet de lande, der har den laveste fødselsrate i verden. Paven udtrykte desuden skuffelse over, at Gud i mange lande bliver udelukket og ignoreret.
Dina