2. rejsebrev fra FOD-rejsen til Jerusalem
Her kommer endnu en hilsen fra os to pilgrimme, nu i det allersydligste Tyskland.
Hvad vi skrev sidst om kun at møde venlighed, har indtil nu holdt fuldt ud. Vi bliver modtaget med åbne arme overalt med tilbud om blandt andet mad, bad, tøjvask og telefoneren hjem – og det selvom vi ofte kommer fuldstændig uanmeldt. Det er lige overvældende hver gang.
Vi har på vores tur overnattet ved mange forskellige menigheder. Ofte kommer vi til en by, finder en kirke og logi, og først derefter erfarer vi, hvad det er for en menighed. Det er utrolig interessant at opleve så mange forskellige kirkelige retninger.
Vi overnatter ofte hos katolikker, men også baptister, reformerte, lutheranere og forskellige frikirker har haft besøg. Selv er vi almindelige folkekirke kristne. I et land hvor det ikke er nærmest en selvfølge at være medlem af folkekirken, virker folk mere opmærksomme på deres kirke, men samtidig er samarbejdet mellem de forskellige kirker større end derhjemme. økumeni fylder en stor del hos mange menigheder.
For os har det været utrolig berigende at blive mere opmærksomme på forskelle og ligheder. På hvor små forskellene egentlig er, og på hvorfor vi netop er evangelisk-lutherske kristne.
Vi er nu en dagsrejse fra Schweiz, eller cirka 26 km. Der er cirka tre uger til den første sne falder, har man fortalt os. Der skulle vi gerne være igennem landet, men det tror vi ikke, at vi når. Vi regner med at tage et tog gennem Gotthardtunnelen. Når vi fortalte det længere nordpå, grinede folk af os og så ud til at tænke: Nå de opgiver nok Alperne på forhånd. Her ser folk forskrækkede ud, indtil vi fortæller dem, at vi tager et tog. Det er rart, at det er dem, der har forstand på bjerge, der finder vores beslutning rigtig.
Vi nyder stadig at gå, selvom det er blevet koldere. Ofte går vi langs en flod med bjerge på begge sider. Op ad bjergsiderne er træerne klædt i de flotteste efterårsnuancer. De dage vi ikke følger en flod, opdager vi virkelig højdeforskellene. En dag troede vi, at vi var næsten fremme, men pludselig kom en kæmpe dal, og byen lå på bjerget overfor. Det betød en omvej på tre-fire kilometer. Sådan ændrer landskabet sig pludseligt. Nogle gange ser vi først en by, når vi når de første gadelygter. Andre gange kan vi se fem landsbyer på én gang. Generelt befinder vi os cirka 400 meter over havet. Ejer Bavnehøj er under 200 meter. Det er en mærkelig fornemmelse.
Som I kan høre, har vi det godt og oplever stadig Guds rige velsignelse på utallige måder.
Kærlig Hilsen
Johanne og Mai-Britt.
