Dybde, varme og vision forenet
Kavena er navnet på et nyt stjerneskud på den danske kunsthimmel. Hun er som sprunget ud af de mest varme og kreative kilder i Afrikas hjerte. I landet DR Congo.
Sig navnet Lubumbashi!
Her var det, at hendes livsrødder krøb ned i jordbunden og derefter skete der så meget spændende, som denne artikel giver smagsprøver på.
Kavena har taget hjertet og passionen med sig til Danmark. Der vil næppe gå lang tid, før hun vil brænde igennem på nethinden hos dem, der har syn og sans for kunstens muligheder.
Kavena har et stærkt, reflekteret og ekspressivt billedsprog. Hun er skolet på den krævende måde og dybt professionel i hele sit afsæt. Og så emmer hun af visioner for sin kunst og den brobygning mellem mennesker, kultur og billedsprog, som hun selv står som en smuk repræsentant for.
Når kunsten ikke blot henviser til sig selv, får den os til at se nyt – og nye steder hen.
Det sker først og sidst, fordi den bygger på erfaringer, som går forud for ordene og begreberne. Erfaring kommer før forklaring. Fra inderst til yderst er billedkunsten klædt på med allehånde livserfaringer.
Fortiden er en del af fremtiden, som ingen kan benægte. Sådan er det også for den kunst, som ikke blot vil eller bygger på sig selv. I det sete er vi åbne for indtryk og kan fortabe os i den flod af oplysninger, som kunstværkerne bringer med sig.
Sådan er det også hos Tina Ngima Bhutho Kristensen, som hun hedder i dag efter giftermålet med sin danske mand. Kavena er hendes kunstnernavn.
Kavenas kunst er som en tyst støjen i forhold til det gammelkendte. Den får os til at se nye ting. At se i betydningen, at erkende, gruble, overveje og forstå. Ingen af os kan begribe og ej heller se det hele.
Kavena sætter idealerne højt, når hun med sit bevidste farvevalg og sine motivkredse, masker, symboler og tegn i billederne ønsker at opregne en forskel. Så meget skal de få os til at se og tænke, at de kommer til at øve indflydelse på livet, måden vi forenes og lever sammen på.
bibelsk motiv hos Kavena
Billederne skal åbne nye rum. De skal kunne forene nye sammenhænge mellem mennesker på tværs af etniske tilhørsforhold, kulturer og sprog. Det overskridende i Kavenas billedsprog eksisterer som både det almene og det ophøjede (det sublime). Hendes bevidste følelsesudtryk, sindsstemninger og brug af almindelige fænomener er hægtet op på en livsnær, personlig historie og kultur. Det bringes alt sammen i spil med det sublime.
Hendes solide forankring i den kristne tro og tradition forstærker hendes kald og kunstpassion.
De religiøse billeder udtrykker på en interessant måde samspillet mellem afrikanske farvegløder og kristentroens passion. De er synliggørelse af liv og tro, af Ordets indre magt og lidenskab.
Det er malerierne med titlerne Babelstårnet, Noas Ark, Moses, Jonas, Den sidste nadver, Golgata og Himmelfart smukke eksempler på.
I flere tilfælde har billederne tjent som en slags døråbner til kristentroens univers, fortæller hun. Ikke fordi hendes billeder er voldsomme og anmassende, for Kavenas tyste og varme tolkninger slår ikke døren ind hos folk. Alligevel har hun erfaret, hvordan nogle malerier har tjent som nøgle i en personlig proces, som indeholdt åbninger til det kristne budskab og skabte vej for forandringer.
Når smukke farver gløder, forenes de med dybe og bevægende følelser og i visse tilfælde bærer de i sig et særligt potentiale til forandringer.
Visioner fødes et sted. Al forandring kræver forankring. Måske blev de høje mål for kunsten hos Kavena sat allerede i hendes barndom. Hun fik det mest kærlige afsæt for sin professionelle karriere som kunstner i barneårene, understreger hun flere gange.
Barndommen oplevede hun som ganske vidunderlig. Den var præget af så megen kærlighed, glæde og opmærksomhed i familien.
Passionen for den gode kunst dukkede tidligt op, for hun så sin far samle på kunst. Hun fik selv som barn lov til at afprøve alt sit kunsttalent under forældres og venners vejledning. En opbakning, der har fulgt hende hele vejen til kunstakademiet i Kinshasa og hendes professionelle virke som kunstner.
Et varmt, næsten lidenskabeligt engagement fra familiens side har været som en hjørnesten i hendes udvikling.
Støtten var der også undervejs til at prøve grænser af. Kavena prøvede i 2 år sine kreative kræfter af som kunstjournalist i TV-shows (Kunst-nerCaféen). Og i en anden 2-årig periode fik hun privatundervisning af én af de gamle, kendte congolesiske kunstnere. Her lærte hun alt det svære og langsommelige i tegningens og maleriets nøjeregnende kunst.
Kavena har i en del år taget lod og del i spændende kunstnetværk, både nationalt og internationalt. Samarbejdet med nogle af Congos største kunstnere omkring flere udstillinger har gjort hende kendt.
Hun har afholdt flere betydelige udstillinger i DR Congo, for eksempel på Nationalmuseet, Galleriet for Nutidskunst og i Folkets Hus i Kinshasa. Men hendes malerier har også været udstillet i Sydafrika, Frankrig, Belgien og Tyskland. En særlig glæde var det under krigen i Zaire(!), at FNs leder Kofi Annan købte et maleri med titlen Fred af hende.
Evnen til at føle omsorg svækkes af al den negativitet, som også mange kunstnere i dag bidrager med.
– Alle de sure opstød nedbøjer og stresser mere, end vi er os det bevidst, siger Kavena.
– Negativiteten gør os svage og syge. Men en kunstner skal ikke blot bringe den smerte videre, som vedkommende måske selv arbejder under. Det kalder angsten frem. Der er noget usundt og faretruende i en kunst, som ikke kan eller vil mere end det. Vi kender det jo godt, understreger Kavena, at henholdsvis glade og triste ansigter påvirker os forskelligt.
Det er så absolut livets positive sider, der øver stærkest indflydelse på hende selv og hendes kunst. Det ses også fuldt udfoldet i de mange illustrationer til afrikanske børnehistorier og andet i hendes kulturarv, som denne artikel ikke forholder sig til.
Her omspænder glæden hele vitaliteten i hendes fremragende tegninger og akvareller.
Den positive bekræftelse i Kavenas malerier skyldes blandt andet bevidstheden om fundamentet, den kristne tro.
Vi er værdifulde skabninger og ikke årsag til vort eget liv. Kunsten har en egen værdi, men dens egen betydning ses i pagt med Guds skabelse og som gudgiven mulighed.
Hun siger, at mange mennesker tænker på nogle af de tungeste sider ved livet, når de hører, hvor hun kommer fra.
– Men i virkeligheden har de sjældent et reelt billede af, hvad jeg er formet af. Aldrig vil jeg benægte, at smerten og lidelsen er en del af livet. Jeg kender kun lidelsen alt for godt, siger hun med eftertryk.
– Men det mest over-skyggende i min egen udvikling som kunstner har været trygheden og kærligheden i de nære relationer. Det har naturligvis bidraget til mit positive syn på livet og alt det positive jeg vil formidle igennem kunstens udtryk.
Der sker harmoniske sammensmeltninger i Kavenas malerier. Men brudfladerne findes også som skæve modsætninger. Bruddene kan ses som mere uhåndgribelige punkter i deres bredde og styrke, der levner plads til en næsten utæmmet glæde og spontanitet. Fortolkningens og samtalens rum spændes så langt ud, at der er meget at komme rundt om i de videre overvejelser om maleriernes betydninger. De giver sig ikke med det samme!
Alt det slidsomme arbejde tjener en målrettet overførelse og fremkaldelse af levet liv. En erfaring der smyger sig ind i og rundt om helt almindelige menneskelige vilkår.
De varmeste følelser glider ind i smukke, vidunderlige farveudtryk, som imidlertid brydes af andre af livets realiteter. Varmen holdes kontrastfuldt på plads af koldere og mørkere farver. Også de dele er sindbilleder fra den menneskelige virkelighed.
I hendes nyere arbejder er udtrykket en løsere, abstrakt form. Malerierne stråler af ekspressivitet. Konkrete symboltegn spiller dog med i abstraktionen. En sådan malerisk tilgang tilbyder brohoveder til et liv mellem erfaring og kultur.
Storm P taler om, at kunst er det, man ikke kan, hvis man kunne, var det jo ingen kunst! Det er humoristens tale.
Men Kavena kan kunsten at kunne! Hun kan noget med pensel og spartel, som kun de færreste gør hende efter. Ikke underligt at hun oplever en varm og ægte interesse for sine frembringelser.
På en stærk og ekspressiv måde kommer hun dybt ned i alt det skønne ved livet i menneskelige relationer og i troens liv. Dybde, varme og vision forenes i Kavenas kunst!
