Den vej ad hvilken …
Den europæiske pilgrimstraditions historie, der er en af de store europæiske
fortællinger om fælles kultur og ideer og bevægelser …, behandles godt og
grundigt i Gyldendals bog om pilgrimme og pilgrimsrejserEn god bog, hvor findes den? Jørgen Johansens bog om pilgrimme og pilgrimsrejser er et eminent bud på kristen rejselitteratur – selvom forfatteren ikke nødvendigvis ville vedkende sig denne etiket på bogen.Anslaget er nemlig primært kulturhistorisk, ikke apologetisk. Og det er den europæiske pilgrimstradition, der er omdrejningspunktet: Jørgen Johansen ser nemlig også dens historie som en af de store europæiske fortællinger om fælles kultur og ideer og bevægelser henover grænserne.
I det indledende afsnit gennemgås – ok – skitseagtigt nog-le af hjørnestenene i jødedommens, islams, hinduismens, buddhismens og sikhismens pilgrimstraditioner, og forfatteren gør sig sine tanker om begrebets evige universalitet og mangfoldigheden i pilgrimmenes bevæggrunde.
På disse vandringer mødes jo både den inderligt troende, den dybt søgende og den fortravlede agnostiker eller ateist: Hvad har de tilfælles? Hvad er rejsens mål? Rejsen er et over-gangsritual, er forfatterens (ikke urimelige) postulat: Man når fra et punkt – i tid, sted og liv – til et andet.
I den protestantiske verden har pilgrimsrejsen gennem de sidste 300 år været en lidt forsømt foreteelse, men i vore dage oplever den sin fulde, blomstrende renæssance: Vad-stena, Trondheim, Vestervig, Santiago de Compostela (som forfatteren tidligere har skrevet en bog om), Rom, Jerusalem, munkerepublikken Athos, Jas-na Gora (i Polen), Assisi og San Giovanni Rotondo (i Italien), Fatima (i Portugal) og franske Lourdes er blot nogle af de steder, den veloplagte rejsefører indlevende indvier os i.
Der er en rigdom af viden om emnet, der uden knaphed serveres – og med righoldige citater, også fra f.eks. skønlitteraturen. En overdådighed af gennem-udvalgt billedmateriale gør ikke bogen mindre tiltalende.
To små indbyggede leksika i bogen siger vi også tak for: 63 udvalgte biografier indenfor området suppleret med 46 steder fuldender sammen med en velvalgt, men stærkt selektiv litteraturliste, næsten billedet.
Jeg savner John Bunyan nævnt; han skrev 1678-84 den overordentlig indflydelsesrige Pilgrims Progress (Pilgrimsvandringen), der også er oversat til dansk. Det er en symbolsk fremstilling af kristenlivet set gennem pilgrimsvandringens briller, men når nu Jørgen Johansen selv skriver, at Dantes Guddommelige Komedie karakteriseres ved et gennemgående pilgrimsbille-de, burde Bunyans værk også have været omtalt.
Af steder kunne for den sags skyld Monserrat-bjerget have været nævnt (Tom Kristensen leverer en uforglemmelig beskrivelse i sin bog En kavaler i Spanien); ligeledes den irske ø Iona, tæt forbundet med Skt. Brendan, og endelig undrer det lidt, at den nærmest myldrende righoldige legende- og sagnhistorie omkring engelske Glastonbury går upåtalt hen.
Men det er fejl-finderi. Med alt det gode ved bogen taget i betragtning, kan alt tilgives.
Jørgen Johansen: Gyldendals bog om pilgrimme og pil-grimsrejser 332 sider 299 kr. Gyldendal