Der ville altid være en nagende tvivl tilbage…
For mit vedkommende bekender jeg frit og åbent: Selv om det var muligt, ville jeg ikke, at der blev givet mig en fri vilje, eller at noget blev efterladt i min hånd, ved hvilket jeg kunne stræbe efter frelsen.
Luther
Reformator, dr. theol.
Ikke blot af den grund, at jeg ikke kunne modstå eller holde fast i så mange vanskeligheder og farer, og når så mange onde ånder løb storm (da én eneste ond ånd er mægtigere end alle mennesker, og derfor intet menneske kunne blive frelse), men også fordi jeg bestandigt ville blive tvunget til at slå i luften og kæmpe på det uvisse (1. Kor. 9, 26), også når der ikke var nogen fare, ingen vanskelighed og ingen ond ånd.
Min samvittighed ville aldrig blive sikker og vis på, hvor meget den skulle gøre for at behage Gud, selv om jeg levede og arbejdede på det evigt. Thi ligegyldigt hvilken gerning, der blev fuldført, ville der altid blive en nagende tvivl tilbage, om det nu også behagede Gud, eller han krævede endnu mere. Det bekræfter således alle gerningshelliges erfaringer. Og også jeg selv har til min store ulykke måttet lære det i så mange år.
Men da nu Gud har lagt frelsen udenfor min egen vilje og optaget den i sin, og lovet at frelse mig, ikke på grund af min handlen og stræben, men på grund af sin nåde og barmhjertighed, så er jeg sikker og vis på, at han er trofast og ikke vil lyve for mig, og tillige stor og mægtig, så at ingen onde ånder og ingen vanskeligheder kan overvinde ham eller rive mig bort fra ham.
