Med godt skal ondt fordrives…

Lørdag d. 1. oktober var det 100 år siden, der blev indført en
børnelov i Danmark, efter stærkt pres fra kristen forening.Fængsling af børn helt ned til 10 års-alderen. Prygl af fastspændte børn med op til 25 stokkeslag. Barnegråd og skrig på fængselsgangene.

Af Svend Løbner
journalist

Det var virkeligheden for kriminelle børnebander fra Københavns slumkvarterer anno 1905, før Folketinget samme år vedtog den første børnelov i Danmark.
Efter intenst lobbyarbejde af foreninger som KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge, Børnesagens Fællesråd m.fl. blev børneloven endelig vedtaget den 1. oktober 1905 under I.C. Christensens Venstreregering (1905-08) – efter 10 års møjsommeligt udvalgsarbejde i Folketinget.

Den kriminelle lavalder blev hævet fra 10 til 14 år.
Frivillige foreningers hjælpearbejde blandt børn havde dokumenteret, at et ophold i kærlig familiepleje på landet havde bedre virkning på børnene end hårde straffe.
Med godt skulle ondt fordrives. I dag er den kriminelle lavalder 15 år.
Børneloven indførte også en ny instans: Værgeråd. Det der senere blev til Børneværnet havde ret til at tvangsfjerne børn for at beskytte dem mod voldelige og fordrukne forældre.
Nu var udviklingen vendt og børnenes retsstilling forbedret.
Selv om „rotting“, som pryglemetoden hed, stadig var en udbredt straf for ældre børn, og pædagogikken efterlod meget at ønske efter nutidens målestok, var der nu fokus på behandling frem for straf; opdragelse med henblik på fremtiden, frem for straf for forbrydelser i fortiden.
Med børneloven blev der lagt op til fire slags institutioner efter de frivillige foreningers graduering: optagelseshjem, børnehjem, „almindelige opdragelseshjem“ og „særlige opdragelseshjem“.
Men finansieringen lod vente på sig og de frivillige foreninger måtte fortsætte indsatsen for egne indsamlede midler. Først i 1909 kom børneforsorgen for alvor på finansloven og fik det år helt nøjagtig 548.533 kr.
Af dem fik Kristeligt forening til vildfarende børns redning, som KFBU hed dengang, kun 30.000 kr.

Men nu var drømme blevet til virkelighed for foreningen og dens stifter, pastor Siegfred Hedegaard Nissen. Som fængselspræst i Vestre Fængsel kunne han ikke udholde barneskrigene mere.
Hele bander på 20-25 børn kom i fængsel. Blot i 1896 var der 410 børn i cellerne. Og stokkepryglene haglede ned over de 15-18 årige – „ikke færre end 10 og ikke flere end 25 slag“, som det lød i betjentenes vejledning.
Siegfred Nissens filosofi var klar: De anholdte og dømte børn kunne reddes, hvis blot de blev fjernet fra de fattige baggårde og deres fordrukne forældre i København, der dengang havde en halv mio. indbyggere, halvdelen tilflyttere. Ud på landet skulle børnene, væk fra de uhumske baggårde, hvor spirerne blev lagt til forbryderisk levned:
– Hvor mange af disse børn er ikke vordende forbrydere fordi man ikke træder til og med alvor og kærlighed hjælper dem? skrev han og gav selv en løsning på barnets behov:
– Et godt kristeligt hjem på landet, som med glæde og kærlighed vil tage imod det, hjælpe det fremad, retlede det, omfatte det med kærlighed“ (Fra Øjvind Kyrø: „Du herlige land“, KFBU 1998).
Det lykkedes pastor Nissen at skabe en hel folkebevægelse til udsatte børns redning og stifte foreningen KFBU i 1898. Plejefamilier meldte sig på banen og de første opholdssteder blev købt.
For at samle kræfterne mellem de mange private foreninger, der arbejdede med børneforsorg var Siegfred Nissen medstifter af Børnesagens Fællesråd.

I dag – 107 år senere – er KFBU en moderne forening med 26 institutioner fordelt ud over landet. Foreningen varetager fortsat barnets bedste i høringssvar til ministerierne og gennem Børnesagens Fællesråd.
Som en af de foreninger, der fik gennemført en børnelov i Danmark for 100 år siden, er KFBU fortsat med til at påvirke lovgivningen, så børn og unge får mulighed for at leve en tryg og indholdsrig tilværelse på trods af ofte meget vanskelige opvækstforhold.