Giv det, du selv længes efter!

For alt for mange er julehøjtiden forbundet med stor smerte på grund af traumatiske oplevelser tidligere i deres liv vedrørende julen.
Savnet af de gamle, som ikke længere er med, tab af relationer, som af den ene eller anden grund er blevet brudte, forventninger, som virkeligheden ikke kunne indfri, længsler og drømme om julen, som aldrig blot blev tilnærmelsesvis opfyldt og måske oven i det en knugende ensomhed.
Er der overhovedet noget at gøre? Det er svært, men der er et alternativ til at gå helt i sort.
Almindeligvis tilskrives Den hellige Frans af Assisi denne bøn:

At søge mere at trøste
end at blive trøstet,
at søge mere at forstå
end at blive forstået,
at søge mere at elske
end at blive elsket.

For det er ved at give, man får. Det er ved at miste sig selv, man finder sig selv.
Alt det, man ikke selv får, men gerne vil have, begynder man at give andre.
Man skal nogle gange gå helt andre veje for at nå sit mål.
I julen blev der givet os et barn, født under kummerlige forhold, forfulgt fra starten, men også tilbedt af dem, der fik øje på, at det lille barn var og er Guds gave til menneskene.
Skriftstedet fra Joh. 3,16 starter: ”Således elskede Gud verden, at han gav…”
Når ’giver-naturen’ ikke hersker i os, kan det hænge sammen med, at vi er blevet koldere.
Så er jeg ensom, må jeg opsøge og finde ensomme, som jeg kunne glæde med et besøg.
Hvis ingen inviterer mig til at holde julefest, inviterer jeg en eller flere og gør alt, for at de får en god aften.
Hvis jeg synes, jeg får for få gaver, begynder jeg at give andre gaver. Det skulle da være mærkeligt, om der ikke i din nærhed bor nogen, som ville blive glad for noget, du enten har købt eller selv har lavet.
Hvis du savner din barndoms jul med dens tryghed og entydighed, så glæd nogle børn ved at være en del af deres barndoms jul.
Det er ikke sikkert, at dem, du i første omgang inviterer, påskønner dit initiativ. Det kan være uhyre sårende og bedrøvende.
Men, så find nogen, der gør det.
Søndag, den 20. november var teksten i landets kirker ”Verdensdommen” fra Mattæusevangeliet kapitel 25. Her står der blandt andet:
”For jeg var sulten, og I gav mig at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig………
Alt, hvad I har gjort imod disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.”
Må Gud selv give dig styrke til at begynde at give.
God Jul!!